Professor har læst artiklen bag socialdirektørs trussel: »Ingen strafbar ærekrænkelse«

Socialdirektør Erik Kaastrup-Hansen har næppe en injuriesag mod Louise og Christian Barfod.

Sådan lyder vurderingen fra Sten Schaumburg-Müller, professor i medieret ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, efter at han har læst den artikel, der fik socialdirektøren til at varsle familien om stævning.

»Det er min klare vurdering, at der ikke foreligger nogen strafbar ærekrænkelse,« siger han til avisen.

Den omstridte sammenligning med Dr. Jekyll og Mr. Hyde stod i en artikel om familiens oplevelse af to meget forskellige møder med toppen af Sociale Forhold og Beskæftigelse.

Først et positivt møde med rådmand Michael Christensen (LA) og senere et møde med socialdirektør Erik Kaastrup-Hansen.

Kontrasten blev sammenlignet med Dr. Jekyll og Mr. Hyde, og det faldt socialdirektøren så meget for brystet, at han samme aften sendte en mail direkte til familien med krav om tilbagetrækning og beklagelse. Ellers ville de blive stævnet for ærekrænkelse.

»En værdidom«

Sten Schaumburg-Müller understreger, at ord altid skal vurderes i deres sammenhæng.

En henvisning til Dr. Jekyll og Mr. Hyde kan ifølge professoren både være en bred metafor for to vidt forskellige sider og en konkret beskyldning om bevidst ondskab. Det sidste vil efter omstændighederne kunne være ærekrænkende.

Men efter at have læst den konkrete artikel er han ikke i tvivl om vurderingen i denne sag.

»Borgerne er kommet med det, domstolene vil kalde en værdidom, altså deres bedømmelse eller forståelse af en situation. Men der er jo ingen beskyldning om strafbare forhold eller lignende, der kunne bringe forholdet ind under strafbar ærekrænkelse,« siger han.

Værdidomme er som udgangspunkt beskyttet af ytringsfriheden, hvis de har et vist faktuelt grundlag og vedrører et emne af offentlig interesse. Begge betingelser er efter professorens vurdering opfyldt.

»Man må kritisere, også i lidt skarpe vendinger. Men man må selvfølgelig ikke helt ubegrundet beskylde en embedsperson for at bryde loven eller tage af kassen. Det er der heller ikke tale om her.«

Han peger også på, at Erik Kaastrup-Hansen som kommunal topchef må acceptere mere kritik end en almindelig privatperson.

»Ikke hvad som helst, men klart mere,« siger Sten Schaumburg-Müller.

»Komplet misvisende«

Erik Kaastrup-Hansen har over for avisen forklaret, at han opfatter Mr. Hyde-betegnelsen som en karakteristik af ham som »inkarnationen af ondskab«.

»Det her er jo Peter Lundin i tiende potens, som de beskriver,« sagde socialdirektøren.

Den udlægning møder kritik fra kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Det er faktuelt komplet misvisende. At sammenligne med en fiktiv romanfigur er jo åbenlyst ikke nær så ærekrænkende som at sammenligne med en reelt eksisterende tredobbelt morder,« siger Roger Buch og giver sin vurdering af socialdirektørens ageren.

»Det er en meget usædvanlig sag at true borgere med sagsanlæg. Ikke mindst fordi man som kommunal topchef må tåle mere kritik end en almindelig ansat. Det følger med jobbet.«

Ifølge Roger Buch bliver direktørens reaktion særligt problematisk, hvis varslet om en stævning ikke har et realistisk juridisk grundlag.

»Uanset hvor såret eller vred man kan føle sig, så skal man som embedsmand holde hovedet koldt og handle sagligt og professionelt. Og hvis truslen om en retssag er åbenlyst grundløs, så skal man selvfølgelig ikke begynde at true med sådan en retssag,« siger han.

Sten Schaumburg-Müller er mere forsigtig med at vurdere selve direktørens fremgangsmåde, men kalder situationen »ikke uproblematisk«.

Han peger på, at en offentligt ansat, der mener sig udsat for en ærekrænkelse i forbindelse med sit arbejde, kan anmelde forholdet til politiet. Herefter skal politiet og anklagemyndigheden vurdere, om der er grundlag for at føre sagen.

»Der sker indimellem det, at der føres ærekrænkelsessager om embedspersoner. Men så har man jo politi og anklagemyndighed til at vurdere, om der foreligger noget strafbart,« siger han.

I dette tilfælde valgte Erik Kaastrup-Hansen selv - sent om aftenen - at sende en trussel om stævning direkte til familien fra sin kommunale mailadresse.

Næppe inhabil

Louise og Christian Barfod frygter, at konflikten kan påvirke behandlingen af deres 19-årige datters sag.

Erik Kaastrup-Hansen er øverste chef for den forvaltning, som træffer afgørelser om hendes hjælp. Samtidig har han over for avisen sagt, at han føler sig krænket og er vred på familien.

Forældrene mener derfor, at han er blevet inhabil og ikke længere bør have nogen rolle i deres sag.

Den vurdering er Erik Kaastrup-Hansen ikke enig i, og spørgsmålet er heller ikke så ligetil, vurderer Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.

»Mit bud vil være, at det her ikke fører til, at socialdirektøren bliver inhabil eller ikke må varetage sit arbejde,« siger han.

Ifølge professoren skal der normalt en meget stærk og personlig interessekonflikt til. Praksis handler typisk om konflikter fra privatlivet såsom en strid med en nabo eller en tidligere ægtefælle.

Ellers ville en borger i yderste konsekvens kunne fremprovokere en konflikt og dermed selv bestemme, hvilke medarbejdere der skal behandle vedkommendes sag, påpeger professoren.

»Hvis man ikke bryder sig om en leder eller sagsbehandler, kunne man få ham eller hende gjort inhabil ved at optrappe et konfliktforhold. Det er heller ikke rimeligt.«

Særlige forholdsregler

Sten Bønsing vil dog ikke afvise, at en arbejdsrelateret konflikt kan blive så voldsom, at den til sidst skaber tvivl om en embedsmands upartiskhed.

»Det er en svær grænse, og man kan ikke afvise, at det kan blive så konfliktfyldt, at det fører til inhabilitet. Vi har bare ikke meget praksis på det.«

Han forstår dog godt familiens bekymring og påpeger, at Aarhus Kommune kan overveje særlige forholdsregler i netop denne sag.

Kommunen kan eksempelvis løfte dele af sagen højere op i systemet til rådmanden eller socialudvalget. Eller stille skærpede krav til dokumentation og begrundelser i kommende afgørelser.

»Det er sket før. Man kan sørge for at gøre lidt ekstra ud af det, så familien kan få tillid til, at sagerne er grundigt og ordentligt behandlet. Det kunne man da overveje i denne sag,« siger Sten Bønsing.

Han understreger samtidig, at der ikke er noget, som forhindrer en socialdirektør i at gå rettens vej, hvis han føler sig krænket.

»Der er en grænse for, hvor meget han må skændes med og beskylde borgere for, men der er intet, der forhindrer ham i at rejse en sag. Det er meget sjældent, at det sker, fordi man i praksis har lidt mere teflon end gennemsnittet, når man bestrider sådan en rolle.«

Formanden og næstformanden i Aarhus Kommunes socialudvalg har bedt rådmand Michael Christensen (LA) om at redegøre for sagen.

Rådmand har ikke ønsket at stille op til interview om sagen, men har bedt sin forvaltning undersøge den.