Nye regler truede Peters livsværk: Nu har politikerne lyttet, men så venter et år i uvished

Da avisen tidligt tirsdag eftermiddag mødte Peter Drejer Nielsen på Høbjerg Gartneri og Gårdbutik, var det en grøntsagsproducent med en reel frygt for at måtte dreje nøglen om.

De nye regler for kvælstofregulering ville efter hans vurdering gøre det umuligt at fortsætte den forretning, han har drevet i over 30 år.

»Så lukker vi. Det er konsekvensen af det,« sagde han.

Håndsrækning giver mere uvished

Problemet var udsigten til at skulle skaffe store arealer, som ikke skulle dyrkes, for at kunne fortsætte produktionen på de eksisterende grøntsagsmarker.

Den nye regulering skal begrænse den beregnede kvælstofudledning til vandmiljøet.
I beregningsmodellen, der ligger til grund for forslaget om kvælstofregulering, har grøntsager en relativt høj udvaskning, og producenterne kan derfor få behov for at kompensere med arealer med lav udvaskning, eksempelvis brakmarker.

For Høbjerg vedkommende vurderede Peter Drejer Nielsen, at det ville kræve yderligere 35–40 hektar jord.
Gartneriet ejer 37 hektar og dyrker omkring 33. Mere jord skulle altså finansieres, uden at den gav flere grøntsager at sælge.

Alternativet var efter hans vurdering at reducere produktionen så kraftigt, at økonomien ikke længere hang sammen.

Siden er der kommet en politisk håndsrækning.
Partierne bag den grønne trepart aftalte senere tirsdag at undtage arealer med grøntsagsproduktion fra den nye regulering i 2027.
Her skal producenterne følge de nuværende kvælstofnormer frem til 1. januar 2028.

Det glæder Peter Drejer Nielsen, som oplever, at der er blevet lyttet.
Men det giver ham ikke svar på, hvilke vilkår han og kollegerne skal drive virksomhed under bagefter.
For allerede da en udsættelse af reglerne for grøntsagsproducenter blev nævnt som en mulighed, pegede han på bagsiden:

»Vi er positive og glade for, at den er landet der lige nu. Det er godt, at der endelig blev lyttet, og at der alligevel er lidt fornuft,« konstaterer han dagen derpå.

»Men det er så stadig et år i uvished. Vi har jo bestilt frø og planter og alt muligt til næste år, og med alle de usikkerheder, der er forbundet med de her planer, så tror jeg ikke på, vi kommer til at se ret mange generationsskifter den kommende tid, selv om det er en branche, der er præget af mennesker, som er ved at være oppe i alderen,« påpeger Peter Drejer Nielsen, som selv er på vej mod de 60 år.

Bunder i uvidenhed

Det ekstra år skal derfor bruges på at få reguleringen til at fungere i praksis, mener Peter Drejer Nielsen.

»Vi håber, det lander fornuftigt,« siger han og fremhæver ønsket om fortsat dansk fødevareproduktion med både en fornuftig økonomi og hensyn til miljøet.

Aftalepartierne vil indkalde eksperter, som skal undersøge vidensgrundlaget for kvælstofudvaskning fra grøntsager og kartofler.
Ifølge Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd skal det gøre det muligt hurtigt at justere reguleringen, hvis der er fagligt belæg.

Det er netop den største anke hos grøntsagsprodcenterne, at den nye lovgivning vil ramme netop denne branche hårdt, idet den blot udgør omkring 0,3 procent af det samlede landbrugsareal i Danmark.

»Jeg er meget opmærksom på betingelserne for landets grøntsagsproducenter, der i dag fylder beskedent i det samlede landbrugsareal, men som står til at blive hårdt ramt af den nye kvælstofregulering. Derfor er det sund fornuft, at vi for en kort periode undtager arealer med grøntsagsproduktion fra den nye kvælstofreguleringsmodel,« lød det fra minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) da beslutningen om udsættelse blev meldt ud.

Det hilser Peter Drejer Nielsen meget velkomment. Samtidig undrer han sig over, at man først nåede frem til den konklusion i 11. time og blot et par dage før, den nye lov torsdag skal vedtages i Folketinget.

»Jeg synes, det her forslag bunder så meget i uvidenhed og alt for hurtige beslutninger om, hvad der skal ske. Det er slet ikke færdigbagt,« siger Peter Drejer Nielsen.

Endelig bliver der lyttet

Hans ønske er en mere differentieret ordning, hvor den enkelte bedrifts dyrkningsmetoder og lokale forhold får større betydning.

På Høbjerg placeres gødningen eksempelvis ved planterne frem for mellem rækkerne af planter, og den gives ad flere omgange i vækstsæsonen.

Det giver ifølge Peter Drejer Nielsen et væsentlig mindre forbrug og ikke mindst en væsentlig mindre udvaskning af kvælstof.

»Det er den metode, vi har brugt i 30 år, og jeg mener, at hvis du for eksempel bruger den slags teknikker og gør en indsats, så bør du også blive mødt af færre krav, end hvis du bare fortsætter som sædvanligt. Men sådan som forslaget har været hidtil, der skæres alle bare over én kam,« mener Peter Drejer Nielsen.

For ham handler en holdbar løsning også om at bevare det, som virksomheden bidrager med lokalt.

»Vi har en solid, sund forretning. Med et fornuftigt overskud. Vi beskæftiger faktisk 24 mand i sommerhalvåret, hvor vi nogle dage har mellem 1000 og 1500 besøgende. Der er rigtig mange turister, der besøger os. Det gør jo også et eller andet for området herude.«

Lettelsen over aftalen følges derfor af et ønske om, at det ekstra år fører til mere end en ny frist.

»Sådan som verden ser ud, mener jeg, at vi bliver nødt til at sikre os, at der også kan være dansk fødevareproduktion til de fremtidige generationer. Det nytter ikke noget, at vi bliver afhængige af at importere vores fødevarer, når både krige og klimaet udfordrer i andre lande. Der skal findes nogle løsninger, og der skal indgås nogle kompromiser, men det er jeg også sikker på, at der gør nu, hvor man er begyndt at lytte,« siger Peter Drejer Nielsen.

Den nye gødskningslov bliver højst sandsynligt vedtaget i Folketinget i dag torsdag 3. september.