Antallet er vokset markant på få år: »Vi er blevet et slags klagesamfund«

Danskerne klager over skolelærere, over varer og produkter, over sundhedspersonale og ikke mindst over myndigheder.

Kristeligt Dagblad har fra flere af landets klageorganer modtaget tal på udviklingen, og der tegnes et ensartet billede af klagebunker, der vokser og vokser. Som Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, formulerer det:

»Vi er blevet et slags klagesamfund.«

Hos Ankestyrelsen kan man klage, hvis man er utilfreds med en afgørelse fra kommunerne – blandt meget andet – og mens borgere sendte 50.467 klager dertil i 2022, modtog man 69.076 klager sidste år.

Hos Folketingets Ombudsmand modtog man 5072 klager i 2022, mens tallet i 2025 var 7131, og i år regner man med at runde 8000 klager.

Styrelsen for Patientklager modtog 9216 klager over sundhedsfaglig behandling, konkrete sundhedspersoner eller brud på patientrettigheder i 2022. Det tal var vokset til 11.828 sidste år.

Udviklingen rejser et spørgsmål:

Er det samfundet, der er ved at falde fra hinanden – eller er det borgerne, der er noget galt med?

Lettere at klage

Ifølge professor Michael Gøtze kan man ikke konkludere, at samfundet grundlæggende fungerer dårligere end førhen, fordi flere klager.

Danmark har nogle af verdens mest veludbyggede klageorganer, og med digitaliseringen er det kun blevet lettere at sende en klage af sted, fortæller professoren.

Det plejer at være dem med flest ressourcer, der klager mest, men den skævhed kan kunstig intelligens være med til at udjævne, fortæller Aske Halling, der er adjunkt ved Aarhus Universitet og forsker i mødet mellem borger og stat.

Der er ingen, der har et overblik over, hvor mange klager der er skrevet ved hjælp af teknologien, men Folketingets Ombudsmand har tidligere udtalt til Kristeligt Dagblad, at man hos dem regner med, at det er omtrent hver fjerde klage.

»Langt hen ad vejen er det en positiv historie, for flere får mulighed for at udnytte den ret, man har til at klage. Men det lægger også et pres på myndighederne, som de skal finde ud af at håndtere,« siger Aske Halling til Kristeligt Dagblad.