Allingåbro 150 år: Hvordan går det nu, og hvordan ser det ud fremover?
Allingåbro fejrer 150 års jubilæum i år med fynd og klem og arrangementer hen over hele året. Men hvad er kommunens planer for byen, og hvordan er det at bo der?
Cykelture, motor-arrangementer, loppemarked, havnefest, fællesspisninger med indlæg, revy, beerwalk og kirkekoncerter. Dette er blot noget af alt det, der foregår i byen i Allingåbros 150-års jubilæumsår. Aktiviteterne og arrangementerne er fordelt hen over hele 2026.
Byen selv får således en masse til at ske. Der er et rigt foreningsliv, butikker, institutioner, skole, dagplejere, bo- og aktivitetstilbud til fysisk og psykisk handicappede, erhvervsvirksomheder med mere, og med Alling Å og Grund Fjord lige om hjørnet er naturen noget helt særligt.
Lokalavisen har bedt fire af byens borgere om deres syn på byen - hvorfor valgte de at slå sig ned i Allingåbro, og hvordan ser de fremtiden. I Kommuneplan 2025 kan man læse om de overordnede rammer og planer for byen..
Kommuneplan 2025
I Kommuneplan 2025 beskrives de kommunale data og mål for byen: Allingåbro er kommunens tredjestørste by med cirka 1800 indbyggere. Byens form er langstrakt i øst-vestlig retning, og formen er bestemt af jernbanen mod syd og de lavtliggende, fugtige arealer mod nord.
Det beskrives, at Allingåbro udvikles som en del af Bybånd Vest. Omkring Allingåbro skal det sikres, at der til enhver tid er udlagt arealer til byudvikling som modsvarer behovet, at sporene efter Allingåbros periode som stationsby bevares, og at områdets kvaliteter udnyttes rekreativt.
Det nævnes også, at byen ligger lavt i forhold til åens vandspejl, og i 1921 blev byen oversvømmet under en stormflod. På grund af klimaforandringer og varsler om højere vandstand kan det komme på tale, at digerne ved Alling Å skal udbygges for at sikre den vestlige del af Allingåbro mod oversvømmelse.
Fra kommunalt hold vurderes, at der er tilstrækkelig rummelighed for bolig og erhverv i den fire-årige planperiode, og der er derfor ingen nye arealudlæg i kommuneplanen. Området ved Udbygårdvej er udlagt til boliger, vest for Byparken ligger et ubebygget boligområde, som er lokalplanlagt til boligformål, og ved Alling Å ligger et område, der er lokalplanlagt til bebyggelse med boliger, både tæt-lav og åben-lav, og som endnu ikke er udnyttet. På grund af dette områdes beliggenhed i forhold til risiko for oversvømmelser vil der blive arbejdet for en ny planlægning, som udlægger arealet til rekreative formål i stedet for til boligformål.
Det nævnes endvidere, at der er nogen rummelighed inden for erhvervsområdet ved Tøjstrupvej og Hovedgaden, og ved Rougsøvej er der mulighed for opførelse af butikker.
Tobias Tagesen
Tobias Tagesen, 34, kommer oprindelig fra Veggerslev, og flyttede til Aarhus for at studere. I 2023 flyttede han sammen med sin kæreste Kathrine til Allingåbro, hvor sønnen Alfred blev født. Han arbejder som specialklasselærer på Risskov Skole.
Da de året før, i 2022, besluttede at kigge efter hus, var de åbne for alt, blot var naturen vigtig for Tobias Tagesen. Priserne i Aarhus og omegn fik dem til at søge udenfor, og de var både i Odder og Skanderborg. Samme dag som de skulle se huset i Allingåbro, havde de en aftale i Uggelhuse, men jagten stoppede ved et besøg i huset tæt op ad Alling Å.
»Her vil jeg bo,« erklærede Kathrine, og Tobias Tagesen var hundrede procent enig.
Både byen og huset har levet fuldt op til forventningerne. De er glade for Alfreds vuggestue, og både Kathrine og Tobias Tagesen føler sig meget velkommen af byens folk og foreningslivet. Tobias Tagesen kom hurtigt med i borgerforeningen, hvor han er sekretær.
»Det åbnede en masse døre, og man lærer folk at kende. Netværk er guld værd. Her er megafedt, og der er rige muligheder for Alfred.«
Om Allingåbro i fremtiden forventer Tobias Tagesen:
»Det vi har nu, og måske mere til. Vi vil have samme indkøbsmuligheder, måske en lader på tanken på et tidspunkt, samme institutioner og så tror jeg, at vi vil have flere aktiviteter fremover, der samler byen hele året a la jubilæumsåret.«
Selv om han er sikker på, at folk fortsat foretrækker Allingåbro som deres sted, skal der også være tilflytning, både for at have gode daginstitutioner til børnene og tilbud til forældrenes fritidsliv. Her er frivillighed både nu og fremover vigtigt, understreger han
Tobias Tagesen er mest bekymret for den negative og pessimistiske retorik, der i mange år har været om de mindre byer:
»Det kan jo ske at være selvopfyldende, hvis ikke man tror, at noget lykkes.«
Henrik Fjelsted
Henrik Fjelsted kom første gang til Allingåbro som fem-årig sammen med sin familie. Dengang i 1977 var der tre købmænd, en Brugs, tre bagere, to slagtere, tøjbutikker, en skohandler, en farvehandler og en blomsterbutik. I 1988 tog han på landbrugsskole i Malling, og de følgende år efter sin uddannelse arbejdede han på gårde rundt om i Jylland. I perioder havde han også adresse i Allingåbro.
Da han sammen med sin familie skulle købe hus, var det efter et tip fra Henrik Fjelsteds lillebror, at det blev i Allingåbro. Huset ligger godt med udsigt til marker, og faktisk i det samme kvarter, som Henrik Fjelsted voksede op i.
Han er godt tilfreds med at bo i Allingåbro.
»Jeg har altid blandet mig i foreningslivet og vil gerne hjælpe til i forbindelse med børnenes fritidsaktiviteter, blandt andet skate, fodbold og spejder. På den måde kommer man jo til at kende alle mennesker.«
Henrik Fjelsted er formand for borgerforeningen, og har derfor også taget en tørn med byens jubilæumsfejring. Han kan lide at have mange bolde i luften, og er vokset op med at tage ansvar i foreningslivet., Det mener han i øvrigt også er noget, man bør stille op til.
Fremtidens Allingåbro er for Henrik Fjelsted et håb om at få gang i flere butikker med hjælp fra Allingåbro Invest, samt at nogle kommer med kapital til byggeri af ældreboliger. Han ønsker sig desuden flere aktiviteter for ældre borgere.
»Jeg håber, at byen bliver ved med at være et attraktivt sted at bo med butikker, foreningsliv, og arbejdspladser i byen. Vi kunne godt bruge nogle flere arbejdspladser.«
Benno Blæsild
Benno Blæsild flyttede til Allingåbro i 2006 sammen med sin hustru Bettina Buhl og to børn. Han blev født i Østbirk, og har også boet i Aarhus, Sisimiut i Grønland, Svendborg og Odder. Allingåbro besøgte han første gang i 1968, da han var i byen med drenge B-holdet og fik klø af Allingåbro-drengene.
Han var direktør på Fregatten Jylland, og Bettina var inspektør på Det Grønne Museum, da de begyndte at kigge efter hus på Djursland. De havde ledt i et år, da en af Bettinas kollegaer fortalte, at dyrlægens hus i Allingåbro var til salg. Sammen med en ejendomsmægler besøgte de huset en majdag, solen skinnede og efter at have set huset inde og omgivelserne udenfor med åen i baghaven, besluttede de sig.
»Og efter en halv time skrev vi slutseddel,« smiler Benno Blæsild.
Efter at have boet i byen i tre måneder, blev Benno valgt ind i borgerforeningen, endda uden selv at have været tilstede, men vist nok efter mellemkomst ved Bettina. Han blev formand i 2007 og gik først af i 2022, da han blev valgt ind i kommunalbestyrelsen i Norddjurs.
I sommeren 2006 bankede Lillian Friis på døren, og kort efter havde han sagt ja til at sælge kærnemælkshorn ved byens Kaagmarked.
»Jeg kom ind i byen med fynd og klem. Lillian Friis og mange flere er gode til at guide folk ind i de sociale sammenhænge, så de bliver en del af fællesskabet. Det er Allingåbro stadig god til.«
Naturen omkring Allingåbro ser Benno Blæsild også som et stort aktiv.
»Naturen er vild og ganske gratis - folk kommer til Allingåbro, når de har fri for at nyde den og køre på skinnecykel og sejle kajak.«
Benno Blæsild fremhæver også de forskellige indkøbsmuligheder, og at man bor tæt på Ørsted, der har bager, bio og bibliotek.
»Og så har vi verdens bedste tandlæge. Vi har i det hele taget fantastiske kompetencer her i vores lille samfund.«
»De fleste af os har valgt Allingåbro, fordi det er det bedste sted, hvis vi vil have kvalitet i vores dagligliv. Her tager vi os tid til at være til.«
For Benno Blæsild betyder det også noget, at man her møder forskellige holdninger, også selv om man ikke er enig. Det samme gælder den faglige baggrund.
»Det er en stor kvalitet, at jeg ikke har fagfællesskab med alle dem, jeg omgås. Alle her laver noget helt andet, end jeg gør.«
Han er i dag vurderingsekspert hos Lauritz.com.
Med hensyn til fremtiden, tror han ikke, at de fysiske butikker kommer til at fylde så meget som tidligere. Men så vil der være andre ting at mødes om, blandt andet foreningslivet og naturen som den helt store lokale herlighedsværdi.
»Her har været folk siden vikingetiden. Det har været et godt sted at bo i 1000 år.«
Camilla Pedersen
Camilla Pedersen, 45, kommer oprindelig fra Fårup nord for Randers. Hun arbejder som vejleder ved FGU Østjylland, afdeling Ryomgård.
Det var kærligheden, der fik hende til Allingåbro. Hun mødte sin mand, da hun havde havde sommerjob i Fjellerup. Hun var bartender, og han var flittig gæst på stedet. De blev dog ikke par i første omgang, men efter en pause på 10 år, fandt de hinanden igen.
»Og hvis jeg ville have prinsen i de hvide arbejdsbukser (han er murer), så måtte jeg rykke til Allingåbro.«
Hun flyttede til byen i 2012. I 2014 blev Ida født, og Mikkel kom til verden i 2017.
Ifølge Camilla Pedersen indeholder Allingåbro, alt det, der skal til. Der er dag- og skoletilbud, diverse aktiviteter, et butiksliv, og så er der kort vej til de større byer.
»Samtidig er vi så heldige, at vi har den skønneste natur omkring os og kort vej til skov og strand. Man kan faktisk slappe ret godt af herude på landet, uden at være langt fra større ting.«
Camilla og hendes mand og børn har altid deltaget i fritidslivet. Med beklagelse noterer hun dog, at der tidligere var en del flere aktiviteter, end der er i dag.
»Ikke fordi der ikke er børn i byen, de går bare ikke til aktiviteterne, som så lukker ned. Samtidig er det også svært at finde den frivillige arbejdskraft, der skal til for at drive aktiviteter for børn og unge.«
Det betyder, at Camillas børn så går til aktiviteter i nabobyen, hvor man har sammenlagt træningen, skiftevis i Ørsted og Allingåbro. Nogle aktiviteter går de også til fuldt ud i Allingåbro.
Selv sidder Camilla Pedersen i bestyrelsen for de Grønne Pigespejdere i byen, og er også i Borgerforeningens bestyrelse.
Spørgsmålet om fremtiden er svært at svare på, synes hun.
»Det afhænger af, hvad vi vil og hvor meget vi er villige til at rykke os. Jeg vil personligt gerne have en skole op til 9. klasse, og vil generelt gerne have aktiviteter, der følger vores børn op til udskolingen.«
Hun tror ikke, fremtiden byder på mere butiksliv, end det der allerede er.
Vigtigt for byen er også infrastruktur, der gør det nemt at bosætte sig i Allingåbro og herfra komme rundt til uddannelsesinstirutioner, skoler, arbejdspladser - også for børn og unge, når de nærmer sig voksenlivet etc., understreger Camilla Pedersen og citerer sloganet:
»Det er dejligt, du kom - vi vil gerne have, at du bliver lidt længere.«