Anton valgte biograf frem for landbrug. Nu fejrer hans drøm 100 år

Den karrégule bygning med de buede vinduer og den markante facade rummer en historie, der går 100 år tilbage.

I 100 år har huset dannet ramme om grin, gys, tårer og fællesskab. Om en vedholdende tro på, at filmoplevelser hører hjemme i en rigtig biograf og ikke kun på en skærm i stuen.

Her har Ørsted Biograf dannet ramme om premierefester, børnebio med saftevand og popcorn, historiske dramaer og smalle film, der kun lige akkurat fandt vej til plakaten.

Arv blev til eventyr

Historien om Ørsted Biograf begynder med en mand, der ikke gjorde som forventet.

Anton Jørgensen var vognmand, kørelærer og lidt af en altmuligmand. Han var også en af fem sønner i en familie, hvor forældrene ville sikre, at drengene kom godt fra start i livet.

Hver søn fik 10.000 kroner, en formue i datidens mønt, med en klar forventning om, at pengene skulle bruges på et lille landbrug, der kunne give en stabil indkomst og smør på brødet til familien.

Men Anton ville noget andet.

I stedet for at købe jord besluttede han sig for at bygge en biograf. Prisen var nogenlunde den samme som for et mindre landbrug.

Første april 1926 gik byggeriet i gang. Midt i en tid, hvor film stadig var et relativt nyt fænomen, og hvor en biograf ikke var nogen selvfølge i et mindre lokalsamfund, satsede Anton på drømmen om et biografteater. Det blev begyndelsen på Ørsted Biograf.

I midten af september samme år stod biografen klar til indvielse. Den karrégule bygning rejste sig på vejen, hvor også det gamle amtssygehus lå. Sygehuset blev opført i 1885, taget i brug i 1886 og lukket i 1984, før det til sidst blev revet ned i 2014.

Ørsted Biograf overlevede, hvor sygehuset lukkede.

At historien om Antons satsning er kendt i dag, skyldes blandt andre hans datter Else Christensen. Hun delte fortællingen i forbindelse med biografens 75-års jubilæum, og den er siden blevet en del af Ørsted Biografs mytologi.

Tre ejere, ét levebrød

Familien Anton Jørgensen drev Ørsted Biograf fra 1926 og frem til begyndelsen af 1960’erne. I 1933 flyttede familien ovenpå, da der blev indrettet en lejlighed på første sal.

Lejligheden bruges i dag mest som depot og mødelokale, men dengang var den en del af en hverdag, hvor filmruller, publikum og privatliv smeltede sammen under samme tag.

Efter Anton tog en ny mand over, Poul Hastrup. Han drev Ørsted Biograf videre i 10 år, før endnu en Poul, Poul Rasmussen, trådte til og stod i spidsen frem til 1. juni 1980.

Tre ejere på 67 år.

I en tid, hvor mange små biografer kæmpede med økonomien, var det i sig selv en bedrift at holde driften i gang år efter år. Men til sidst var det ikke længere nok med én ejer og én familie.

Fra butik til bevægelse

Da den sidste private ejer trådte tilbage, stod Ørsted Biograf ikke tom længe. Lokale ildsjæle trådte til og drev biografen videre på lejebasis i en treårig periode. Det blev begyndelsen på en ny tid.

I 1983 blev Ørsted Biograf til en forening, den selvejende institution Ørsted Biografteater, i daglig tale bare Ørsted Biograf.

Driften blev lagt i hænderne på frivillige. Ingen løn, ingen bonus, ingen timetal.

I dag er gruppen vokset til cirka 25 frivillige. En bestyrelse på syv personer står i spidsen, men alle er med, når retningen skal sættes.

»Vi afholder et fællesmøde 6-7 gange om året, hvor alle er med. Det er her, vi beslutter filmprogram og drøfter de opgaver, vi har i vente,« fortæller Kirsten Bjerg, der er nuværende bestyrelsesformand for Ørsted Biograf.

Hun er 76 år, bor i Allingåbro og har selv været en del af det frivillige hold i omkring 25 år.

Holder hjulene i gang

At Ørsted Biograf stadig står, skyldes ikke kun interessen for film, men også de frivilliges praktiske arbejde.

Da foreningen 1. januar 1997 blev herre i eget hus og fik mulighed for at købe bygningen for 280.000 kroner af den daværende indehaver af Ørsted Kro, var det en stor milepæl. Rougsø Kommune stillede ejendommen til rådighed som et rente- og afdragsfrit lån, og foreningen fik tinglyst skøde og lånedokumenter efter en revision af vedtægterne.

Men bygningen trængte til vedligeholdelse. Og det gjorde økonomien også.

Det blev starten på en lang indsats, hvor frivillige i Ørsted Biograf ikke bare solgte billetter og popcorn, men også søgte fonde, lagde budgetter, lagde gulve, malede vægge og bar materialer. Ifølge Kirsten Bjerg har det været altafgørende, at der blandt de frivillige har været personer med håndværksmæssige kompetencer, som kunne tage fat, når noget skulle repareres eller bygges om.

I 2006 gennemgik Ørsted Biograf en omfattende renovering.

Den karakteristiske gule murfarve blev bevaret. Døre og buede vinduespartier ud mod vejen blev nænsomt renoveret, så facaden fortsat lignede sig selv. Indvendigt blev biografsalen moderniseret, og der blev installeret nyt teknisk udstyr.

Investeringen løb op i knap en million kroner eksklusive moms. Pengene kom fra Aarhus Amts Udviklingsfond med kaution fra Rougsø Kommune og tilskud fra Det Danske Filminstitut. I 2010 blev lånet fra udviklingsfonden erstattet af et rente- og afdragsfrit lån fra Norddjurs Kommune mod pant i bygningen.

Udviklingen er fortsat. I 2025 blev der installeret digitalt udstyr for anden gang, denne gang med hjælp fra Nordea-fonden, Norddjurs Kommune og Norlys-fonden.

I dag hviler økonomien i Ørsted Biograf på flere ben: billetsalg, kioskdrift, støttemedlemskaber, reklamer og sponsorater fra lokale erhvervsdrivende.

Film, fællesskab, fremtid

I det mørke biografrum i Ørsted Biograf er der 98 pladser. De har efterhånden mange år på bagen, og biografen ønsker sig nye sæder i fødselsdagsgave, fordi de nuværende trænger til at blive udskiftet, hvis komforten skal følge med resten af huset.

Som udgangspunkt ruller der en film over lærredet fire gange om ugen: onsdag, torsdag, fredag og søndag. Dertil kommer særforestillinger for børn, skoleforestillinger, samarbejder med foreninger og andre kulturelle arrangementer som koncerter, foredrag og studiekredse.

»Vi er altid parate til at opfylde folks ønsker,« siger Kirsten Bjerg. »Det gælder både, når nogen efterlyser en bestemt film, og når der kommer idéer til nye aktiviteter i huset.«

Den største succes til dato har været den første film om Hvidstengruppen. Her kunne man mærke, hvordan en stærk lokalhistorisk fortælling trak et publikum til, som måske ikke så tit går i biografen. Fordi historien ramte noget i dem.

100 år - og videre

I anledning af 100-års fødselsdagen, der markeres lørdag den 26. september med et omfattende program, har Kirsten Bjerg lavet et lille hæfte, hvor Ørsted Biografs historie rulles op. Her kan man læse om de første ejere, de frivillige, renoveringerne, de store satsninger og de små sejre.

100 år efter at en vognmand valgte en biograf frem for et landbrug, står den karrégule bygning stadig. Den fortæller historien om en lokal kulturinstitution, som fortsat samler publikum om brede og smalle film.

Mantraet, der driver de frivillige, er enkelt og kompromisløst: FILM SKAL SES I BIOGRAFEN.