Drøm er endt som mareridt til 200.000 kroner: Lene og hendes sønner betaler prisen

Der var kage på bordet, kaffe i kopperne og store forventninger i det lille hus i Væth ved Langå.

18. maj var dagen endelig kommet.

Efter flere måneders planlægning skulle håndværkerne i gang med den tilbygning, som Lene Pedersen og hendes børn havde talt om længe.

»Vi havde glædet os helt vildt til at komme i gang. Man er bare fuld af begejstring og glæde over, at nu er det sat i gang,« siger Lene Pedersen.

Men det blev langt fra, som familien drømte om den forårsdag. Den 30 kvadratmeter store tilbygning skulle have været løsningen på et problem, der fylder mere og mere hos familien Pedersen.

Den skulle først og fremmest give Lene Pedersens handicappede søn, Casper Pedersen, et værelse i stueetagen. Han er kørestolsbruger, og det bliver stadig sværere for ham at komme op på sit værelse på førstesalen. Nogle gange må han kravle.

Derudover skulle tilbygningen gøre plads til, at Lene Pedersens to yngste børn på 14 og 11 år kunne få hvert deres værelse.

I øjeblikket sover datteren derfor ofte ved sin mor for at får mere plads. Men det skulle være slut.

Men den måned tilbygningen efter den oprindelige plan skulle stå klar, er der stadig ikke noget nyt værelse.

Til gengæld ligger der et fundament i haven, som ifølge byggesagkyndig Jens Frimor fra Dansk Bygningstjek er så mangelfuldt, at det bør fjernes.

»Det her er nok det værste fundament, jeg har set,« siger han.

Og Lene Pedersen har allerede betalt 200.000 kroner på forskud til firmaet bag arbejdet.

»Jeg er førtidspensionist, så 200.000 kroner er vanvittigt mange penge,« siger hun.

TV2 Østjylland har rakt ud til Fix Min Bolig. Hverken direktør Per Nielsen, eller hans søn Brian Schwartz Nielsen, som Lene Pedersen har været i kontakt med, ønsker at kommentere sagen, imens en juridisk proces er i gang. De oplyser begge, at sagen er gået videre til advokat.

Det hele startede godt, da Lene Pedersen i begyndelsen af året begyndte at indhente tilbud på tilbygningen.

Hun havde kontakt til flere virksomheder, men på Facebook faldt hun over en annonce fra Fix Min Bolig, og efter nogle få klik kom hun i kontakt med Brian Schwartz Nielsen fra virksomheden.

Lene Pedersen husker ham som imødekommende og tillidsvækkende.

»Han er en mega lun og humoristisk mand, og han virker tillidsfuld og glad,« siger hun.

Parterne endte med at aftale en samlet pris på 300.000 kroner for tilbygningen. Prisen var markant lavere end andre tilbud, hun havde fået, som lød på lidt under en halv million kroner.

For Lene Pedersen var økonomien afgørende.

Du får tre forskellige tilbud, og det her er det markant billigste. Har du ikke selv været naiv?

»Det kan man jo sige ja til. Når pengene er små i en familie, så er det nogle gange det, der er styrende. Så vælger man at tro på folk, hvis de siger, de kan løfte en opgave,« siger Lene Pedersen.

Inden byggeriet for alvor gik i gang, skulle Lene Pedersen betale.

I starten af maj overførte hun de første 100.000 kroner, som skulle gå til materialer. I slutningen af maj overførte hun så yderligere 100.000 kroner for vinduer og døre.

I alt 200.000 kroner ud af den aftalte pris på 300.000 kroner var dermed betalt på forhånd.

Lene Pedersen fortæller, at hun havde lidt ondt i maven, da hun foretog overførslerne – alligevel endte hun med at gøre det.

»Jeg spurgte ham, om jeg kunne vente med at overføre, og han sagde, at det kunne jeg godt, men så kom tilbygningen bare senere, for der var 6-8 ugers leveringstid på døre og vinduer. Det gav god mening for mig. Så jeg tænkte, så skynder vi os at sætte pengene over,« fortæller Lene Pedersen.

Hvordan kan du finde på at overføre 200.000 kroner på forskud?

»Ja, det må du nok spørge om, siger Lene Pedersen, der forklarer, at hun lod sig overbevise om, at det var en almindelig fremgangsmåde.«

»Jeg havde tillid til, at det var sådan, man gjorde.«

Som arbejdet skred frem, begyndte mennesker omkring familien at reagere.

En entreprenør i området, som Lene Pedersen kender, og som havde set byggeriet fra vejen, tog kontakt til hende.

»Han fortæller mig, at det her er helt galt. Det er ikke, som det skal være,« siger hun.

I første omgang forsøgte hun at slå bekymringen væk. Men entreprenøren var ikke den eneste. Flere begynder ifølge Lene Pedersen at stille spørgsmålstegn ved byggeriet, og bekymringen voksede.

»Jeg får ondt i maven. Jeg bliver usikker, og jeg bliver bange,« fortæller hun.

Lene Pedersen tog til sidst kontakt til en byggesagkyndig.

Han skulle efter eget udsagn ikke bruge lang tid på at se, at noget var galt.

»Efter et minut eller to var jeg ikke i tvivl om, at der var noget helt galt,« siger Jens Frimor, der er byggesagkyndig ved Dansk Bygningstjek.

Ved en nærmere gennemgang fandt han en lang række problemer.

Han peger blandt andet på, at betonen er håndblandet, og at man derfor ikke kan dokumentere, at den har den styrke, som projektmaterialet foreskriver. Han vurderer også, at der er manglende forankringspunkter, mangelfuld tætning af soklen, utilstrækkelig tykkelse på betondækket og problemer med underlaget.

»Ved en nærmere undersøgelse er der faktisk ikke rigtig nogen af bygningsdelene, der er som projekteret eller som lever op til de krav, vi har til sådan et fundament,« siger han.

Konsekvenserne kan ifølge Jens Frimor blandt andet være revner og sætningsskader på bygningen.

Hans vurdering er derfor klar.

»I min verden kan det ikke bruges til andet end at ryge i containeren,« siger han og tilføjer:

»Det her er nok det værste fundament, jeg har set.«

Lene Pedersen har selv erkendt, at hun valgte det billigste tilbud.

Samtidig fremgår det af korrespondancen mellem Lene Pedersen og Brian Schwartz Nielsen, som TV2 Østjylland har gennemgået, at økonomien fyldte, og at projektet skulle laves så billigt som muligt.

Har du så ikke også selv en skyld i, at kvaliteten bliver lav?

»Vi har aftalt, at han udfører et stykke arbejde med de tegninger, som er, og den fremgangsmåde og kvalitetssikring, som det kræver at lave den her tilbygning, så det synes jeg ikke,« siger Lene Pedersen.

Hun fortæller, at aftalen aldrig var, at den lave pris skulle betyde, at der kunne gås på kompromis med kravene til byggeriet.

Ifølge Jens Frimor betyder en lav pris ikke, at et professionelt byggefirma kan se bort fra gældende krav.

»Det skal være en kvalitet, der lever op til gældende krav og det projektmateriale, han har fået udleveret. Og det gør det her ikke,« siger Jens Frimor.

På baggrund af det, han har set på stedet og i korrespondancen om byggeriet, er det hans vurdering, at virksomheden ikke har levet op til sit ansvar.

»Det er faktisk noget forfærdeligt sjusk,« siger han.

Jens Frimor har fremsendt kritikpunkterne af byggeriet til Fix Min Bolig.

Virksomheden har ifølge materiale, TV2 Østjylland har set, efterfølgende fremlagt to muligheder for Lene Pedersen for det videre forløb.

Enten bygger de videre på det fundament, der er, og som kritiseres af eksperter. Ellers skal Lene Pedersen betale flere penge.

Men ingen af de to muligheder får opbakning fra den byggesagkyndige.

»Der er ingen af dem, der er acceptable. At bygge videre på det her, det dur simpelthen ikke,« siger Jens Frimor.

For Lene Pedersen er problemet ikke kun det fundament, der nu ligger i haven.

Det er også de 200.000 kroner, hun allerede har betalt.

»Jeg har jo 200.000 kroner ude at flyve nu for et projekt til 300.000 kroner, og vi er ikke engang en femtedel i mål,« siger hun.

Jens Frimor advarer generelt mod store forudbetalinger til håndværkere.

»Man skal altid passe ualmindeligt meget på med at betale forud. Det er nu engang bedst, at man kan se, hvad man får, inden man betaler,« siger han.

Hvis materialer skal bestilles på forhånd, anbefaler han i stedet, at kunden betaler direkte for materialerne – på den måde er man sikker på, de faktisk er købt og tilhører projektet.

»Risikoen er jo, at man ikke får det, man har betalt for,« siger Jens Frimor.

I haven ved Lene Pedersen er der langt fra stemningen den forårsdag, hvor arbejdet gik i gang.

Siden Lene Pedersen fik en byggesagkyndig på sagen, er byggeriet gået i stå, og det værelse, som efter planen skulle have stået færdigt, findes stadig kun på tegningerne.

Casper Pedersen har fortsat sit værelse på førstesalen, og den tilbygning, som skulle skabe mere frihed for hele familien, er i stedet blevet en hovedpine.

»Mine børn får ikke deres værelse, og min handicappede dreng får ikke sin frihed,« siger Lene Pedersen.

Hun fortæller, at hun først reagerede med vrede. Så kom afmagten. Og til sidst skammen.

»En skam over, at man kunne være så dum,« siger hun.

Men det, der især sidder tilbage, er følelsen af at have stolet på et menneske og et projekt, hun troede skulle gøre livet lettere for hendes børn.

»Den tillid er blevet brudt. Jeg havde fuld tillid til ham. Jeg syntes, han var så sympatisk og sådan et rart og hyggeligt menneske,« siger hun.

For få måneder siden stod familien i haven med kaffe og kage og så de første spadestik blive taget til det, der skulle gøre deres hverdag lettere.

Nu står Lene Pedersen samme sted med en kæmpe regning og ondt i maven.

»Det går jo ud over mine børn,« siger Lene Pedersen tydeligt berørt.