Aarhus-borgmester slår alarm efter skole-fiasko: Kommunerne har ansvaret

Danske skoleelevers færdigheder i læsning og matematik er faldet markant på blot tre år.

Det viser den nyeste PISA-undersøgelse, og udviklingen får nu Aarhus-borgmester Anders Winnerskjold (S) til at slå alarm i sin egenskab af formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.

»Det her er et billede, som slet ikke passer til de ambitioner, vi har for den danske folkeskole. Og det tager vi meget alvorligt,« siger han i en pressemeddelelse fra Kommunernes Landsforening.

Ifølge undersøgelsen er danske skoleelevers resultater i både læsning og matematik gået tilbage fra 2022 til 2025. Resultaterne er de dårligste siden PISA-målingen startede i år 2000.

Tilbagegangen ses også i andre OECD-lande, men Danmark har haft det største fald i både læsning, matematik og naturfag blandt de nordiske lande. Finland og Sverige klarer sig bedre end Danmark i læsning og naturfag, mens de danske elever fortsat opnår de bedste resultater i matematik i Norden.

»Noget tyder på, at vi har et stort internationalt problem med børn og unges helt basale færdigheder. Hvad dét skyldes, er vi simpelthen nødt til at blive klogere på. Men det ændrer ikke på, at vi har et alvorligt problem herhjemme, som vi er nødt til at handle på. Og det kan ikke vente,« siger Anders Winnerskjold.

Hasteindkalder kommunale topfolk

KL vil derfor hasteindkalde landets borgmestre, udvalgsformænd og kommunaldirektører til et møde mandag den 14. september.

Her skal deltagerne drøfte PISA-resultaterne og mulige tiltag, der kan vende udviklingen.

»Vi skal som det allerførste sikre os, at alle os i det kommunale landskab forstår alvoren. Alle skal kende resultaterne og det ansvar, der ligger hos os i kommunalbestyrelserne for at vende udviklingen,« siger Aarhus-borgmesteren.

Han understreger, at ansvaret ikke alene kan placeres hos lærerne eller den enkelte skole.

»En af vores allervigtigste samfundsopgaver er at sørge for, at vores børn og unge lærer, trives og bliver klædt godt på til livet. Og det skal vi gøre i folkeskolen. Det er vores ansvar i kommunalbestyrelserne at sikre, at vores folkeskole lever op til de standarder, den skal,« siger Anders Winnerskjold.

KL foreslår samtidig, at OECD gennemfører en tilbundsgående analyse af de danske resultater.

Analysen skal blandt andet undersøge, om tilbagegangen skyldes kvaliteten af undervisningen, elevernes brug af skærme, et stigende fravær, fagenes indhold, lærernes kompetencer eller andre forhold.

Kommunerne er allerede i gang med at indføre folkeskolens kvalitetsprogram, der blandt andet omfatter juniormesterlære, mere praktisk undervisning og nye fagplaner. Men ifølge Anders Winnerskjold er det nødvendigt at finde ud af, om indsatserne er tilstrækkelige.

»Der er rigtig meget godt i gang. Men vi skal være helt sikre på, om vi gør det rigtige, eller om der skal andet og mere til,« siger han.

KL vil desuden se på, hvordan kommunerne bedst kan støtte de steder, hvor skolerne har de største udfordringer med undervisningens kvalitet og elevernes faglige resultater.

»Vi troede, at vi var på en bedre kurs med de mange ting, vi har sat i gang de seneste år for at styrke folkeskolen. Men resultaterne viser, at det, vi gør, ikke er godt nok,« siger Anders Winnerskjold og fortsætter:

»Det er os i kommunalbestyrelserne, der har ansvaret for folkeskolen og for at sætte retningen, så vi får vendt den bekymrende udvikling. Dét ansvar vil vi leve op til.«