Dyrlægen, der cyklede til Paris mellem gårdbesøgene

1. oktober takker Claus Andersen af som dyrlæge og tidligere ejer af Grenaa Dyrehospital.

Som nu 70-årig kan han kan se tilbage på en usædvanlig lang årrække indenfor dyrevelfærd. Det skyldes først og fremmest at Claus Andersen gik den lige vej igennem uddannelsessystemet, og allerede som 24-årig var han færdig med sin uddannelse som dyrlæge. Samme år, i 1980, blev han ansat i en praksis i Vestjylland, og det er gået slaw i slaw siden. De senere år har han været ejer af Dyrehospitalet Grenaa og senest klinikleder.

Nu stopper han og kan se tilbage på 46 års praksis i dyrenes tjeneste. I den anledning afholdes reception på dyrehospitalet onsdag 30. september klokken 14 til 17 for alle, der måtte have lyst til at hilse på.

Landmandssøn og dyreven

Allerede som barn var Claus Andersen glad for dyr. Han var landmandssøn i Dråby på en gård med køer og grise, og han husker at han var mere optaget af at vædde om kønnet, når en kalv skulle komme til verden, end han var af sin skole og sine lektier. Når dyrlægen en gang imellem kom på besøg, fulgte Claus Andersen med i behandlingen. Han havde også sin egen ged, der gik i haven. Desværre måtte den lade livet, da den blev kønsmoden.

Claus Andersen havde sine første skoleår i Dråby »stråtækte« skole, med 1 lærer og et klasseværelse. 3 0g 4 klasse om formiddagen, og 1.2 klasse eftermiddagen.

Hans far var bedre til at tage sig af sine dyr end af økonomi, og det blev nødvendigt at sælge gården. Familien flyttede til Mygind, hvor faderen fik arbejde på en gård.

I tilbageblik er Claus Andersen godt tilfreds med, at familien flyttede til Mygind. Hvis de var blevet boende i Dråby, skulle han nemlig fortsætte på Ebeltoft Skole fra 5. klasse, hvor eleverne samtidig blev vurderet, hvorvidt de var egnede til at komme i realen.

»Det ville jeg ikke have været på det tidspunkt,« konstaterer han.

I Skørring blev han først vurderet efter 7. klasse, og så kom han i realen.

Som 18-årig blev han i 1974 student fra Randers Statsskole. Undervejs arbejdede han i hver sommerferie på Hadsten Slagteri for at tjene penge. Det fortsatte han med, også efter at han samme år var startet med at læse til dyrlæge på Landbohøjskolen i København.

En hård, men lærerig start

Efter fem et halvt års studier var Claus Andersen klar til at komme ud og praktisere. Han var træt af at bo i København, og skyndte sig derfor tilbage til Jylland, hvor han i forvejen havde sikret sig ansættelse i en kvægpraksis med to dyrlæger i Vemb i Vestjylland. Her startede han midt i januar 1080.

Han husker det som en hård tid. Dyrlægerne kørte i to-skiftevagt, det vil sige klokken 8 - 17, og igen kl 17 - 8, det vil sige 24 timer ad gangen.

»Der var noget hver nat. Jeg så stort set ikke min datter de første tre år. Men jeg lærte noget på den praktiske måde.«

Efter tre år søgte han tilbage til Østjylland, og i 1983 blev han ansat hos Kolind Dyrlægerne, en stor gammel kvægpraksis, der var ejet af Peter Rasmussen og Holmer C. Lund, der senere blev borgmester i Midtdjurs Kommune.

Claus Andersen var 27 år, da han stod med et kejsersnit på en ko på en gård i Ramten. Hans ungdommelige udseende fik landmanden til at tvivle på hans evner, og foreslog, at man tilkaldte en af Claus Andersens kollegaer. Claus Andersen forsikrede at det nok skulle gå, blot han selv ville hjælpe til. Operationen gik godt, og landmanden var hørligt imponeret, da den unge dyrlæge tog afsted igen.

Træt af dansk svineproduktion

Djursland blev herefter Claus Andersens hjemmebane. Han købte sig ind i Kolind Dyrlægerne og blev ejer sammen med Holmer C. Lund og Peter Rasmussen. Sidstnævnte stoppede dog efter nogle få år.

I 1986 etablerede Claus Andersen og Holmer C. Lund Kolind Dyreklinik, og de ansatte to assistenter og udvidede praksis til også at omfatte grise og smådyr. Claus Andersens arbejdsområder blev i første omgang halvt grise og halvt smådyr. Det varede ved, indtil han selv sagde stop med behandling af grise på grund af måden, de blev behandlet på.

»Her blev jeg godt og grundigt træt af dansk landbrugs svineproduktion. Grisene havde ingen plads - det var forfærdeligt at se på. Og jeg var træt af og flov over at skulle ordinere stærk medicinpulver, fordi smågrisene skulle fravænnes modermælken alt for tidligt.«

Claus Andersen gik derfor til Holmer C. Lund og meddelte, at han enten ville sælge sin andel til ham, eller han skulle overtage grisene igen.

Det endte med, at dyrlægerne i Rønde, Kolind, Ebeltoft og Grenaa 1. februar 2001 slog sig sammen i Dyrlægegruppen Østdjursland. Claus Andersen stoppede nu som grisedyrlæge og gik over til kun at behandle smådyr.

»Undersøg hvor kødet kommer fra«

Det, der slog hovedet på sømmet for Claus Andersen og grunden til, at han ikke længere ville behandle grise var, da han kom ud til en landmand, hvor 15-20 smågrise gik i dybstrøelse, alle med et brækket ben. Han aflivede dem alle.

»Der er gode landmænd, men bestemt også brådne kar imellem,« konstaterer han.

Der gik ti år, inden Claus Andersen spiste svinekød igen. Nu køber han det hos en producent, der opfeder sine grise i en hytte i en lille skov.

»Her kan de gå og rode og gøre det, grise skal.«

Han er stødt på tal, der vidner om, at pladsforholdene er blevet endnu værre i dag, end de var tidligere. I en artikel læste Claus Andersen, at bygningsmassen til svinehold er den samme som da svineproduktionen i Danmark var på cirka 25 mio. svin om året. I dag produceres der cirka 40. mio. svin om året.

»Jeg vil så mindeligt bede den enkelte forbruger om at undersøge, hvor kødet kommer fra. Selvfølgelig koster frilandsproduktion noget mere, men det er forbrugeren, der afgør hvilken slags svineproduktion, vi skal have i Danmark,« siger han og tilføjer:

»Min kone kalder de billige tilbud i køledisken for kød af ’pinedyr’.«

Dyrlægegruppen opløses i 2021

I 2001 var der dyreklinikker i Kaløvig, Ebeltoft og Kolind og Grenaa med tilsammen 13 ejere og tre assistenter, og nu blev det efterhånden ren smådyrspraksis, da der gennem årerne blev indført dyrearts opdeles praksis med fravalg af heste, svin og kvæg .

I 2008 lukkede klinikken i Kolind, og hospitalet i Kaløvig lukkede omkring 2018. Klinikken i Grenaa blev omkring 2020 opgraderet til dyrehospital, nu med 2 ejere, Jens Tvilum og Claus Andersen.

Claus Andersens og Jens Tvillums veje skiltes i mindelighed i 2021, hvor Dyrlægegruppen Østdjursland blev til Grenaa Dyrehospital og Dyreklinikken Ebeltoft. Claus Andersen købte Grenaa Dyrehospital og Jens Tvillum fortsatte i Ebeltoft.

Grenaa Dyrehospital havde dengang en stab på halvanden dyrlæge og en sygeplejerske. I løbet af de fem år er den vokset til nu fem dyrlæger og fem sygeplejersker.

1. november 2021 solgte Claus Andersen hospitalet til Vetgruppen, og han har nu været klinikleder på hospitalet i fire år. Efter 1. oktober, hvor han som nævnt går på pension, bliver dyrlæge Ida Østergaard klinikleder.

»Et fantastisk liv«

I tilbageblik føler Claus Andersen sig heldig.

»Det har været et fantastisk liv. Jeg har været glad for at gå på arbejde hver dag.«

Hans karriere har givet ham mange minderige oplevelser. Han har eksempelvis været dyrlæge for dyrene i Skandinavisk Dyrepark siden den startede midt i 1990’erne, og han har blandt andet som den første i Norden steriliseret brunbjørne.

Som dyrlæge i Vemb i starten af 1980’erne følte Claus Andersen sig ofte som dyrlæge i TV-serien »Folk og Fæ«.

»Det var sjovt, og megahyggeligt at komme ud på gårdbesøg. Det var noget særligt, når dyrlægen kom, så pakkede man altid et nyt stykke sæbe ud.«

Engang blev han tilkaldt til en kælvende kvie, hvor han først fik bragt to kalve til verden efter at have filtret kalveben ud af hinanden inde i kviens livmoder. Kort efter kom en tredje kalv. Som tak modtog han en kæmpe oksemørbrad..

Claus Andersen kan fra forreste række bevidne, at måden at have kæledyr er helt anderledes i dag end tidligere.

»Der er sket en enorm udvikling. I Vemb blev syge kæledyr aflivet, i dag vil folk gerne behandle deres kæledyr.«

Claus Andersen griner ved mindet om den landmand, der i 1982 bad ham om at notere et kejsersnit på mandens engelske buldog som en kalv. Det skulle nødig hedde sig, at han ofrede så mange penge på sin hund.

»Tegn en sygeforsikring - det kan ikke siges nok,« anbefaler han alle kæledyrsejere.

Som pensionist glæder Claus Andersen sig til at få mere tid til sin og hustruens store familie, og tid til fitness, spille badminton, gå til diverse kulturevents og måske genoptage cykling. Han har fire gange cyklet til Paris og en gang til Mont Ventoux, det såkaldt ’Skaldede Bjerg’ i Sydfrankrig. Og så glæder han sig selvfølgelig også til at gå ture med hundene.