Aarhus-forskere har bygget særlig blitz-lampe: Skal afsløre gemte fortidsskatte

Forskere fra Aarhus Universitet og Moesgaard har udviklet et forholdsvis billigt kamerasystem med LED-lys, som kan hjælpe arkæologer med at se forskelle i jordlag og finde steder, hvor der kan gemme sig spor og fund.

Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Systemet hedder LEDMSI – eller LED multispectral imaging – og er beskrevet i et nyt studie, der også er blevet omtalt i tidsskriftet ”Journal of Archaeological Science”.

Kamera- og LED-lyssystemet tager billeder med en såkaldt multispektral blitz, der belyser den samme jordflade med 16 forskellige bølgelængder fra nær-ultraviolet til nær-infrarødt lys, og det gør, at forskelle mellem jordlag og materialer træder tydeligere frem end på almindelige fotos.

Forskellige materialer absorberer og reflekterer nemlig lyset forskelligt. Og to jordlag eller potentielt bittesmå arkæologiske fund, der ellers ville se ens ud for et menneske, kan derfor opføre sig forskelligt, når de bliver belyst med andre dele af lysspektret.

»Der er overraskende mange udfordringer i at kigge på jord. Vi ville gøre det hurtigere, tydeligere og bedre – og samtidig omkostningseffektivt i felten. Det er simpelthen en måde at nytænke lyset,« siger Søren Munch Kristiansen, professor ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet, i pressemeddelelsen fra Aarhus Universitet.

Et nyt sæt øjne

Forskerne testede først systemet på jernalderlokaliteten Sorte Muld på Bornholm og har siden afprøvet en nyere og hurtigere version ved Fredbjerg i Vesthimmerland, hvor billederne også blev brugt til at planlægge prøvetagning i grave fra sen vikingetid og tidlig kristen tid.

Her har bevaringsforholdene været dårlige, og skeletmaterialet er næsten helt forsvundet.

»Skeletterne kunne nærmest kun ses som skygger efter tusinde år i jorden. Derfor er det ikke altid logisk, hvor man skal lede eller tage sine prøver,« fortæller arkæolog David Stott fra Moesgaard, som har været med til at udvikle det nye system.

Her blev de multispektrale billeder ikke bare brugt til at vise forskelle. De blev også brugt til at planlægge prøvetagningen.

»Vi planlagde ud fra de nye data, hvor vi skulle tage prøver. Kameraet kunne vise os områder, hvor det var mest relevant at lede – for eksempel efter rester af knogler eller fundmateriale fra området omkring maven,« siger David Stott.

Indtil videre kan farveanalyserne altså ikke fortælle, hvad de enkelte lag i jorden er. Men de kan blot fremhæve, at noget er anderledes.

Og her er det næste skridt i udviklingen: ikke bare at få forskellene frem, men også at det nye system og computeren kan hjælpe arkæologen med at forstå dem allerede ude i forbindelse med udgravningen.

Nu arbejder forskerne videre med systemet, så man kan få det til at behandle billeder næsten i realtid og på software med maskinlæring, altså computerteknik, der lærer at genkende mønstre i data, så redskabet kan blive et ekstra sæt øjne under udgravninger.

»Jeg håber, at det om ti år vil være lige så almindeligt at have sådan et system med, som det i dag er at have et digitalkamera,« siger Søren Munch Kristiansen.