Fortsæt til indhold

Udvider og får ny medejer: Første spadestik til nyt lægehus er taget

»Det bliver muligt for os at skabe et mere moderne og tidssvarende lægehus,« siger Benedicte Iversen Scheel.

Samfund

Lægerne Østergade 29 i Hammel mangler plads og mere tidssvarende omgivelser.

Det får de nu. Første spadestik til en udvidelse er taget.

»Vi bygger 150 kvadratmeter ekstra ud på vores eksisterende lægehus. Vi har virkelig brug for pladsen, så vi glæder os helt vildt meget. Det er jo noget, vi har talt om i de tre år, vi har haft stedet,« siger Benedicte Iversen Scheel, der er indehaver af lægehuset sammen med Hans Christian Brix Nørgaard.

Lægerne har fået mulighed for at leje hele nederste etage af den længe, der sidder vinkelret på de nuværende lokaler.

Den nye længe bliver koblet sammen med det eksisterende med en mellemgang.

»På den måde bliver det muligt for os at skabe et mere moderne og tidssvarende lægehus. De nuværende lokaler renoverede vi også, da vi overtog for tre år siden, men her er bare for lidt plads,« siger Benedicte Iversen Scheel.

Patienterne vil møde et større venterum og fire nye, moderne konsultationsrum. De vil også kunne tale uforstyrret med sekretærerne, hvor det i dag er lidt ud i det åbne.

Desuden kommer personalet til at nyde godt af et større personalerum.

Lægerne forventer, at ombygningen er færdig midt i februar næste år. Byggearbejdet forventes ikke at påvirke dagligdagen i lægehuset nævneværdigt.

Som om én nyhed fra Lægerne Østergade 29 ikke er nok, så løfter Benedicte Iversen Scheel sløret for endnu en:

»Vi får en ny ejerlæge ind om lidt over et år. Simon Graff, der er sporadisk vikar hos os, bliver medejer fra januar 2028.«

Patienterne vil møde et større venterum og fire nye, moderne konsultationsrum. De vil også kunne tale uforstyrret med sekretærerne, hvor det i dag er lidt ud i det åbne. Desuden kommer personalet til at nyde godt af et større personalerum. Pressefoto
Se video: