Fortsæt til indhold

Faretruende brokollaps afværget: Nu er gammel sø-bro genåbnet

Bro ved Årslev Engsø er nu farbar igen.

Samfund
ddp

»Så er det på med vandrestøvlerne eller løbeskoene, Aarhus! Der er igen fri passage rundt om Årslev Engsø.«

Sådan skriver Aarhus Kommune torsdag på Facebook-siden Natur og Miljø i Aarhus.

Den ser stadig noget ustabil og slidt ud, men udskiftningen af en skråstiver nedenunder var altså nok til at gøre broen farbar og sikker at bruge igen. Foto: Natur og Miljø, Aarhus Kommune

Opslaget handler om den gamle stibro af træ, der går over Aarhus Å ved den nordøstlige del af Årslev Engsø.

Den har været spærret i en uges tid, hvor vandrere, der ville gå den ca. 8,5 kilometer lange tur rund om engsøen, måtte gå forgæves.

Spærringen skyldtes en nedbrudt skråstiver, der gjorde, at kommunen ikke kunne stå inde for sikkerheden.

Skråstiveren er nu blevet skiftet, og derfor kan vandre- og løbeglade aarhusianere igen nyde den naturskønne rute rundt om Årslev Engsø.

Se video: