Fortsæt til indhold

Prisen blev sænket med fem millioner: Nu er kommunens dyreste hus solgt

»Jeg har hele tiden været positiv med hensyn til det her hus. Jeg synes, at det var billigt for de kvadratmeter og den gode stand,« siger ejendomsmægleren.

Samfund

For tre år siden kom en villa ud over det sædvanlige til salg på Harevænget 39 i Hammel.

Et boligareal på 458 kvadratmeter og en kælder på 215 kvadratmeter med blandt andet pool, spa og motionsrum – dertil kommer en naturskøn udsigt.

I dag er der tale om et »gennemført fedt og specielt hus,« har ejendomsmægler Jacob Laage tidligere fortalt til avisen. Foto: John Frandsen

Ja, denne indledning på en artikel har du måske læst før. I juni skrev avisen nemlig om den vilde villa på Harevænget i anledning af, at prisen netop var blevet sænket til under ti millioner og havde fået en ny mægler i form af John Frandsen.

Prisen var nu fem millioner kroner mindre end den oprindelige pris på 14.995.000 kroner, som den startede ud med hos mæglerkæden Lilienhoff.

Og prisnedsættelsen var åbenbart det, der skulle til, for nu kan Jacob Laage fra John Frandsen i Hammel fortælle, at Favrskovs dyreste villa blev solgt til en aarhusiansk køber i slutningen af august.

Det overrasker som sådan ikke Jacob Laage, at salget gik rimelig hurtigt. Han beretter om god interesse og et fint antal fremvisninger.

»Jeg har hele tiden været positiv med hensyn til det her hus. Jeg synes, at det var billigt for de kvadratmeter og den gode stand,« siger han og tilføjer:

»Jeg synes, at det er positivt for hele Hammel, at der kan sælges huse i ti millioner kroners klassen i byen.«

Liebhavervillaen har syv værelser og er opført af den nu tidligere ejer i 2020-21. Foto: John Frandsen
I dag er der tale om et »gennemført fedt og specielt hus,« har ejendomsmægler Jacob Laage tidligere fortalt til avisen. Foto: John Frandsen
I dag er der tale om et »gennemført fedt og specielt hus,« har ejendomsmægler Jacob Laage tidligere fortalt til avisen. Foto: John Frandsen
Før den nu tidligere ejer i 2020 købte grunden og et meget ufærdigt byggeprojekt for en million kroner, havde adressen Harevænget 39 en lidt snørklet historie. I mange år stod et halvfærdigt hus på grunden. Arkivfoto

Se video: