Fortsæt til indhold

Interessen vokser – her åbner Skandinaviens eneste 'hyrox training zone'

Til oktober åbner et helt nyt center, der er tegnet og godkendt af HYROX.

Samfund

Snart kan du få pulsen op og begynde at svede i Skandinaviens eneste ’hyrox training zone’.

Den åbnes af ICEFIT The Box, der driver et crossfit center. Medejer Carl Christensen fortæller, at centeret i forvejen har enkelte holdtræninger, som også tilbyder hyrox træning.

»Hyrox har rigtig taget fart indenfor de sidste par år,« siger han.

Han kan tydeligt mærke den stigende interesse og fortæller, at det er derfor, de har valgt at udvide med et center, der kun er dedikeret til hyrox. Det nye center ligger i Hasle og slår dørene op 10. oktober.

HYROX er en tysk virksomhed, der står bag den populære træningsform. For at blive godkendt som en ’hyrox training zone’ udsteder virksomheden et certifikat, og det er også virksomheden, der laver træningsprogrammerne til holdtræningerne i det nye center.

ICEFIT The Box driver et crossfit center i Åbyhøj. Foto: ICEFIT The Box Crossfit

»I opbygningen af det her center, har vi haft meget dialog med HYROX. De har været med inde over hvad for noget udstyr, vi har bestilt, og hvor meget vi har bestilt. De har også været med inde over at lave layoutet over træningsområdet, så det bliver så tæt på et hyrox race format, som det kan blive,« fortæller Carl Christensen.

I det nye center vil der også blive afholdt konkurrencer – såkaldte ’hyrox simulations’.

ICEFIT The Box har over 1.000 medlemmer. Omkring 100 af de eksisterende medlemmerne har tilmeldt sig det nye center.

Se video: