Fortsæt til indhold

Ørum Forsamlingshus er blevet energioptimeret

Der er investeret godt 400.000 kroner i forsamlingshuset i løbet af de sidste to år.

Samfund
sra

Ørum Aktiv Center har nu i godt to år stået for driften af Ørum og Omegns Forsamlingshus. I dette tidsrum er der investeret godt 400.000 kroner. Det fremgår af en pressemeddelelse.

De mange penge er blevet brugt på en ny luft-til-vand-varmepumpe, som har erstattet det gamle oliefyr, gulvet er blevet slebet og lakeret, væggene er blevet malet, og i køkkenet er gaskomfuret udskiftet med et elkomfur.

Ved at pengene er blevet brugt til energioptimering skulle Ørum og Omegns Forsamlingshus gerne se frem til en positiv drift de kommende år.

Investeringen har kunnet lade sig gøre, fordi NRGi Puljen ad to gange har bevilget tilskud på i alt 260.000 kroner, og Sparekassen Danmark har bevilget 50.000 kroner.

Se video: