Rådmand, send Klumpe-Dumpes trylleformular tilbage til Eventyrland

»Når jeg anvender et ord, så betyder det lige, hvad jeg vil have, det skal betyde – hverken mere eller mindre,« siger Klumpe-Dumpe til Alice i opfølgeren til ”Alice i Eventyrland”, Lewis Carrolls ”Gennem spejlet og hvad Alice fandt der”. I magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse har man tilsyneladende udviklet Klumpe-Dumpes metode, så også paragraffer kan skifte betydning, alt efter hvad situationen kræver. Eller som budgettet nu tillader, åbenbart uden at skele til lov og retssikkerhed.

Det kommunale samværstilbud Soras for voksne med autisme blev lukket i forbindelse med den seneste sparerunde i Sociale Forhold og Beskæftigelse. Borgere stod efter lukningen uden noget alternativ. I stedet fik de et brev om, at tilbuddet desværre ikke var omlagt fra et § 104-tilbud til et § 79-tilbud. Men det ændrede ikke på, at tilbuddet skulle ses som et § 79-tilbud, lød det fra kommunen. Det er nærmest som Carroll, men er ikke et eventyr. Et § 79-tilbud er generelt og kræver ikke visitation. Et tilbud efter § 104 er en kommunal skal-opgave, man ikke kan digte sig ud af. Med Klumpe Dumpe-metoden har kommunen altså opfundet en besparelsesmetode, der kan få selv den mest Excel-begejstrede embedsmand til at åbne Word.

En ekspert i socialret kalder kommunens fremgangsmåde ulovlig, og brevene til borgerne for »rystende læsning«. Det var rådmand Michael Christensen (LA) skånet for. Først efter avisens henvendelse blev han bekendt med det centrale brev fra sin egen forvaltning. Nu vil han have et overblik, siger han.

Det er godt, men det ville naturligvis have været endnu bedre, hvis overblikket var kommet før lukningen af Soras og ikke først efter avisens dækning. Økonomisk panik må ikke føre til forvaltningspanik.

Soras-sagen er endnu et trist kapitel i fortællingen om sårbare aarhusianeres møde med Sociale Forhold og Beskæftigelse. Og den handler om mere end ét tilbud og én hårdt ramt gruppe. Den handler om, hvad der kan ske, når en magistratsafdeling bliver så hårdt presset både økonomisk og organisatorisk, at besparelserne kommer først. Så rettighederne. Borgerne bagest.

Der er desværre grund til at frygte mere af samme skuffe. Allerede inden blækket var tørt på sidste uges budgetaftale, varslede Michael Christensen endnu en sparerunde i magistratsafdelingen. For selv om man med aftalen afsatte flere penge til socialområdet, er det stadig den afdeling i kommunen med de største økonomiske problemer. Hvis magistratsafdelingen under den sidste sparerunde mistede grebet om kommunikation, rettigheder og ansvar, er det ikke betryggende for nogen, at nye nedskæringer venter.

Sociale Forhold og Beskæftigelse mangler uden tvivl penge. Underfinansieringen er ikke kun opstået på Michael Christensens vagt. Men det politiske ansvar for, hvordan hans magistratsafdeling gennemfører besparelserne og forvalter den tillid, vi bør kunne have til kommunen, kan ikke sendes videre.

Da Alice indvender, at man ikke bare kan få ord til at betyde så mange forskellige ting, svarer Klumpe-Dumpe, at spørgsmålet blot er, hvem der bestemmer. Det er stadig spørgsmålet efter lukningen af Soras.