Kiosk lukker og slukker efter mere end 25 år i hjertet af Aarhus
»Vi kommer til at savne vores kunder rigtig meget,« udtaler Hans Christian Sehested, 7-Eleven-købmand, til Århus Stiftstidende.
7-Eleven-butikken på hjørnet af Frederiks Allé og Ole Rømers Gade i Aarhus lukker 1. december efter mere end 25 år på adressen.
Det skriver Århus Stiftstidende.
Ifølge mediet oplyser købmand Hans Christian Sehested, at ændringer i konkurrence-situationen og infrastrukturen omkring kiosken ligger bag beslutningen, og han peger blandt andet på at nye dagligvarebutikker er åbnet i området.
»Vi kommer til at savne vores kunder rigtig meget, og jeg håber, at de kan finde vej til en af vores andre 7-Eleven-butikker,« siger Hans Christian Sehested, købmand, til Århus Stiftstidende.
Lokalerne på Frederiks Allé 125 er allerede sat til leje for 400.000 kroner om året, og opslaget hos EDC viser, at butikken rummer godt 200 kvadratmeter samt en kælder på 94 kvadratmeter.
Hans Christian Sehested har drevet butikken de seneste ni år, men 7-Eleven åbnede på den central Aarhus-adresse tilbage i 2001. Men nu leder kæden så efter en ny placering i Aarhus.
læser
Tidligere mangeårigt byrådsmedlem er død
lige nu