Haver til maver: Skoletrætte børn får et frikvarter med dyr og køkkenhave

Æslerne og gederne byder venligt velkommen i solskinnet, hønsene skraber inde i hønsegården, og kaninerne jumber rundt i deres indhegning denne mandag på Skolegården i Revn. Sammen med Elisabeth Lundin og Karoline Cläesson skal dyrene være med til at skabe et trygt og meningsfuldt læringsfællesskab for børn, der har brug for en anderledes skoledag.

»Det kan både være mistrivsel, skoletræthed eller børn med neurodivergens. Hele skalaen. Målet er at få børnene tilbage i skolen eller godt videre,« fastslår Karoline Cläesson.

Skolegården er en del af det landsdækkende skolehaveprogram »Haver til Maver«, og Elisabeth Lundin og Karoline Cläesson er ansat til at drive projektet i Revn. For et år siden rykkede de ind på den gamle gård i udkanten af landsbyen, og siden har de anlagt have, bygget bålplads, drivhus, og lavet indhegninger og huse til gårdens dyr.

Skolegården åbnede tirsdag 15. september, og i sidste uge startede den første elev.

Opdager egne styrker

Formålet med Skolegaarden er at støtte børn og unge i at opdage deres egne styrker, deres naturtalent, og derigennem skabe en ny, positiv fortælling om dem selv. Forløbet fungerer som et supplement til skolen, og henvender sig i første omgang til børn i 4. klasse. På sigt vil tilbuddet blive udvidet til en større aldersgruppe, herunder også som supplement til FGU eller STU.

Det kan både bruges som en forebyggende indsats og som støtte, når ufrivilligt skolefravær allerede er en realitet.

Typisk vil barnet komme en-tre dage om ugen på Skolegaarden, og være i deres almindelige folkeskole de andre dage. Målet er, at barnet vender tilbage til skolen på fuld tid, eller alternativt støttes videre i et andet tilbud, der matcher vedkommendes behov.

At få lærelysten tilbage

Der bliver tale om en mindre elevgruppe på Skolegården, og for at skabe en velfungerende gruppe sammensættes den med stor omhu. Et forløb starter med et par dages praktik, og derefter aftales hvor mange dage om ugen, barnet fremover skal komme. Hvor lang perioden på Skolegården bliver afhænger ene og alene af barnet selv, og hvornår vedkommende er klar til at gå tilbage til almindelig skolegang.

I Skolegården kommer børnene til at være en del af driften med pasning af dyrene, dyrkning af køkkenhaven, madlavning og andet praktisk arbejde. Det kunne være bygning af kaninbure og hvad der ellers viser sig at være brug for. Tanken er, at eleverne ved at bruge både hoved og krop kommer til at trives bedre og får lærelysten tilbage.

»Hvis ikke man er i trivsel, kan man ikke lære. Det at for eksempel putte frø i jorden, se dem spire og høste giver mening, hvis man ellers har svært ved at se meningen med det hele. Vi vil gerne, at børnene tager ejerskab og er med til at sætte deres præg på stedet,« understreger Elisabeth Lundin.

»Dyrene er vores kollegaer«

At børnene oplever, at de bidrager, er med til at styrke deres selvtillid, nævner Karoline Cläesson og fremhæver dyrenes betydning.

»Dyrene er vores kollegaer, de har en kæmpe betydning. Dyr er følelsesregulerende, spejler vores følelser, skaber kontakt og relation. Og de er altid tilgængelige for en snak.«

Børnene vil også selv komme til at lære fra sig. De får nemlig en opgave med at videreformidle, det de har lært, til nye elever. Også børnenes familier, skoler eller elevgrupper inviteres indenfor en gang imellem og skal sikkert sættes ind i forholdene i Skolegården.

Erfarne kræfter

Det er to mennesker med tilsammen mange erfaringer og kompetencer, der tager imod børnene i Skolegården.

Elisabeth Lundin er cand. mag. i musikterapi, og har pædagogisk erfaring fra for eksempel STU og specialskoler. Derudover har hun mange års erfaring med selvforsyning, jordbrug og praksisnære læringsmiljøer.

Karoline Cläesson er kok og har i mange år lavet madlavningskurser, kokkeskoler og skolemad. Hun har desuden mange års erfaring, både professionelt og privat, med dyr og dyrehold, herunder dyreassisteret terapi.

Projektet med Skolegården er blevet mulig med støtte fra Det Obelske Familiefond. Dette gør det muligt at tilbyde børn og unge gratis forløb de kommende to år. Herefter er det tanken, at Norddjurs Kommune skal overtage driften.