Noah slap væk med 26,7 millioner ved et af danmarkshistoriens største bankkup. Nu åbner han helt nyt spisested

Smørrebrød til frokosten, en sandwich på farten eller en madpakke, der kan hentes på vej til arbejde. Det er noget af det, kunderne kan se frem til, når Byens Smørrebrød & Sandwichbar efter planen åbner i Auning 5. oktober.

Bag det nye spisested i Østergade 6C står 44-årige Noah Toft Jøker.

Han kommer gående over gaden fra sin bil og hilser med et fast håndtryk for enden af de tatoverede arme og et smil gennem det lange skæg, der strækker sig ned under hagen.

Han har lige været hjemme og hvile ryggen. En diskusprolaps driller, når han bliver for stillestående, og det er en af grundene til, at han har brug for at holde sig i gang.

Derfor er han også enormt taknemmelig over, at gode kammerater har været forbi lokalerne og hjulpet til med at omdanne det tidligere pizzeria til Aunings nyeste spisested.
Der er malet, sat nye lamper op, lagt nyt gulv og arbejdet på de sidste installationer, mens planerne for menukortet tager form.

»Jeg er uddannet kok, og jeg elsker at give folk en god madoplevelse, så jeg kommer til at lave noget rigtig godt. Alt bliver lavet fra bunden. Jeg sylter selv, og jeg kommer til at lave nogle varianter af sandwich, som mange måske ikke har smagt før,« fortæller Noah Toft Jøker.

Han understreger, at han han naturligvis kommer til at tilpasse sit udvalg efter, hvad kunderne efterspørger.

»Jeg skal jo ikke lave noget, folk i byen ikke vil have,« konstaterer han med et smil.

Noah Toft Jøker satser på, at udvalget af håndmadder og smørrebrød kommer til at være de bærende elementer for hans nye forretning.

Et af koncepterne er, at man kan kan bestille madpakker på hjemmesiden og hente dem, når Byens Smørrebrød & Sandwichbar åbner klokken 6.
På den måde håber Noah Toft Jøker blandt andet at nå håndværkere og andre, som skal afsted, før de fleste butikker åbner, og ikke lige orkede at smørre madpakken dagen før.

»Der kommer nogle gode håndværkertilbud, men i det hele taget, så vil jeg gerne give hele byen nogle gode tilbud og et godt udvalg. Der kommer allerede folk hen og banker på ruden og spørger, om de kan købe sandwich eller smørrebrød, så jeg tror på, at jeg kommer med et sted, som byen gerne vil have og har manglet,« siger Noah Toft Jøker, som også håber på, at placeringen ud til vejen og tæt på Djurs Sommerland kan være med til at give kunder, når familien skal på tur til forlystelsesparken og har brug for lidt til madpakken.

Derudover er det også muligt at bestille mad ud af huset til større selskaber eller firmaer, mens Noah Toft Jøker også arbejder på at kunne levere mad i den nærmeste omegn af Auning og Hornslet.

Her kunne fortællingen om Aunings nye spisested sådan set godt slutte. Med en kok, der glæder sig til at tage imod kunderne, et menukort på vej og en åbningsdato i kalenderen.

Men for Noah Toft Jøker markerer butikken også noget langt større.

En dreng, der gerne ville ses

Vi spoler tiden tilbage til en tidlig morgen i 2007.
27. december bakker en Toyota Hilux pickup truck igennem hegnet til Danske Banks pengefordelingscentral på Edwin Rahrs Vejs i Brabrand.

Mens personalet forskanser sig i bygningen, bruger fem mænd få minutter til at slippe væk med 20 banktasker med penge. 26,7 millioner kroner er der i dem. Det er på det tidspunkt det næststørste kup i danmarkshistorien.
Noah Toft Jøkers andel er på otte millioner.

Tyveriet – ikke røveri korrigerer han hurtigt journalisten. For ingen personer blev truet – er kulminationen på en livsbane, der har bragt ham længere og længere ud i kriminalitet.

Han er 44 år i dag, og han har efter eget udsagn brugt 20 år af sit liv på at ryge ind og ud af fængsel.

De hurtige penge, som der ofte var rigtig mange af, trak mere end en normal tilværelse og en fornuftig brug af at være uddannet kok fra en velrenommeret restaurant som Ti Trin Ned i Fredericia.

Noah Toft Jøker er vokset op i Bispehaven i Aarhus. En opvækst med få faste rammer og en far, der i en lang periode drak meget.
Som barn kunne Noah være ude og komme hjem, når det passede. Han beskriver et savn efter opmærksomhed og efter at høre til, som han senere forsøgte at få dækket uden for hjemmet.

»Min barndom har ikke været god ved mig. Jeg savnede nogen, der så mig. Det fik jeg, da jeg kom ind i et miljø, hvor der var nogle mennesker, der gerne ville mig. Så troede jeg jo, at jeg skulle være gangster resten af livet,« fortæller Noah Toft Jøker.

»Før jeg fik set mig om, havde jeg lavet både det ene og det andet, og jeg lavede mange penge. Det er svært for en ung fyr at håndtere. Jeg var vant til, at der lå 10.000-15.000 kroner i mit handskerum i bilen, og hvis jeg tog 10.000 derfra, så lå der bare 10.000 igen en time senere. Man bliver grådig. Det er pengene og magten og prestigen, der følger med.«

Han stopper op i fortællingen og funderer lidt over ordene.

»Men det var jo ikke mine penge, og jeg fandt jo også ud af, at det ikke er mig, folk vil. Det var de penge, jeg var med til at skaffe. Men det kunne jeg ikke se dengang,« tilføjer han.

Fire års fængsel

Efter eget udsagn sagde han i første omgang nej, da han blev præsenteret for planerne om det store kup i Brabrand, men da hans mor blev syg og havde gæld, besluttede Noah Toft Jøker sig alligevel for at gå med.

I dag står det tydeligt i hans hukommelse, hvordan hans familie var samlet hos hans mor i dagene mellem jul og nytår, da nyheden om kuppet begyndte at rulle hen over tv-skærmen.

Inden da havde han kørt flugtbilen over Lillebæltsbroen, hvor der blev sat ild til den på en rasteplads for at rette politiets opmærksomhed mod potentielle gerningsmænd fra Fyn.

Alligevel fattede hans mor hurtigt mistanke til ham.

»Hun kigger på mig og spørger ’har du været med til det der’?«

Først nægter han, men går siden til bekendelse.
Alligevel nåede Noah Tøft Jøker at være på fri fod med de mange millioner i tre måneder, inden fælden klappede.

To medgerningsmænd bliver anholdt i Prag med en million kroner på sig, og herefter ruller snebolden.

De fem mænd blev hver idømt fire års fængsel.
Noah Toft Jøker endte med at sidde fængslet i tre og et halvt år for sin rolle i det store kup, og endnu et fængselsophold i et liv, hvor han igen og igen vendte tilbage til kriminaliteten.
Millionerne ændrede ikke på, at han fortsat havde svært ved at slippe det miljø, han kendte.

Stolen blev endelig sat for døren

Noget ændrede sig i ham, da han mødte sin kone Denise for syv år siden.
Det var stadig svært at slippe de hurtige penge og det adrenalinkick, det gav, når det lykkedes.
Men Noah Toft Jøker har også seks børn, og hans ældste datter var ved at nå en alder, hvor hun ikke bare ville finde sig i, at hendes far røg ind og ud af spjældet og aldrig var til at regne med.

Samtidig mindede hans kone ham gentagne gange om, at det var svært at være noget for nogen bag tremmer.

Under den sidste del af en afsoning sagde de til ham, at han måtte vælge, hvilket liv han ville leve.
Var det gangster resten af livet, så var det uden dem.

»De har sagt noget lignende til mig før, men det var ligesom om, det var mere alvorligt denne gang. Jeg kunne virkelig mærke, at de sagde: ’vi mener det her. Det er ikke bare snak.’ Og så måtte jeg begynde at tænke over tingene, og jeg forstod, at jeg kunne miste dem,« fortæller Noah Toft Jøker.

I tre år har han nu holdt sig ude af den kriminelle løbebane, og han holder afstand til de mennesker, han plejede at omgås i miljøet.

Denise Toft Jøker kan også mærke en tydelig forskel på sin mand.

»Det har været tydeligt for mig, at han har haft svært ved at navigere, når han ikke har haft en ordentlig barndom, og derfor har det taget lang tid at lære, at man godt kan leve et helt normalt liv. Jeg har sagt til ham, at jeg nok skal hjælpe dig og støtte dig, og jeg kan mærke, at han er blevet meget mere rolig, og han bliver mere og mere den person, som han gerne har villet være i mange år,« fortæller Denise Toft Jøker.

Efter så mange år med kriminaliet som en helt normal del af hverdagen, lægger Noah Toft Jøker ikke skjul på, at tankerne om hurtige penge stadig kan dukke op. Og tanken om euforien, når det lykkes at skaffe dem, kan stadig snige sig ind.

Her bliver hans nye spisested det vigtige holdepunkt for ham.

For en god ordens skyld får han spørgsmålet, om der er brugt penge fra det store kup til at starte den nye forretning op.

Noah Toft Jøker svarer, så man tror ham.

»Nej, det er der ikke. Jeg kan godt forstå, man kan have den tanke, men det ligger 15-20 år tilbage, og i det omfang, jeg brugte penge, så er der slet ikke noget tilbage,« konstaterer han med et skævt smil.

»Jeg skal ikke mere af det lort. Jeg har haft op- og nedture, men i sidste ende kommer der ikke en skid godt ud af det. Man må tage en beslutning, om man vil være gangster, og det har jeg prøvet.«

»Det var derfor, jeg ville åbne noget. Jeg skal have noget at stå op til hver morgen. Her er der noget, der skal gøres, nogen at lave mad til og en grund til at komme afsted. Det er mine egne opsparede midler, der er brugt til at åbne her. Og de penge, jeg tjener, er lovlige penge, og de kommer fra min passion for at lave mad, som jeg glæder mig til at stå op til hver eneste morgen,« siger han.

Mennesker, der vil mig

Det er dog i høj grad også menneskene omkring ham, han sætter pris på.

Den fortælling vil han gerne give videre. At det kan lade sig gøre at vende sit liv rundt, hvis man tør at tage imod hjælpen, og ikke mindst turde at stå ansigt til ansigt med det menneske, man gerne vil være.

Han viser rundt i lokalerne i Østergade, som han med sin ryg ikke kunne have sat i stand selv.
Malerarbejdet er klaret, mens Noah Toft Jøker var på madmesse for at finde inspiration og lave leverandøraftaler.

»Jeg er så taknemmelig for det liv, jeg har nu. Nu kommer folk og besøger mig, fordi de gerne vil mig. Det handler ikke om, at jeg har penge. Og jeg kan jo mærke, at det er ægte, når de har brugt hele dagen på at male her.«

»Det skal bruges til at gøre noget godt for mig selv, og jeg glæder mig til også at gøre noget godt for byen,« siger Noah Toft Jøker.