Fortsæt til indhold

Halvdelen af danskerne vil ikke slås for Danmark, men nu skal vordende konfirmander høre om livet som soldat

Foredrag om værnepligt og forsvarsvilje: Unge og forældre inviteres til debat i Ryomgård.

Samfund

En Megafon-måling foretaget for TV 2 fra september 2026 viser, at halvdelen af danskerne ikke er villige til at kæmpe for Danmark i tilfælde af et væbnet angreb. Kun 34 procent svarer ja til at tage del i forsvaret, mens resten enten svarer nej eller er i tvivl.

Særligt blandt unge og yngre voksne er forsvarsviljen lav. I aldersgruppen 18-39 år svarer mellem 54 og 59 procent nej til at gå i krig for landet.

Målingen peger også på markante forskelle mellem kønnene: 50 procent af mændene er klar til at kæmpe, mens det kun gælder 16 procent af kvinderne.

Siden 1. juli 2025 har kvinder haft værnepligt på lige fod med mænd, og fra februar 2026 er værnepligten udvidet til 11 måneder. Det har øget debatten om, hvorvidt staten kan eller bør tvinge unge til at risikere livet, og om danskernes lave forsvarsvilje afspejler en generel pacifisme eller manglende tro på indsatsen.

Unge møder flyverpræst

Hvorfor det hænger sådan sammen med forsvarsviljen, som Megafon-målingen viser, får man måske et svar på ved et højaktuelt foredrag i Ryomgård.

Med sognepræst Torben Jensen som initiativtager inviteres unge fra syvende klasserne på Marienhoffskolen og Ryomgård Realskole samt deres forældre til foredrag om værnepligt og soldaterliv torsdag 8. oktober klokken 18.30 til 20.00 i Ryomgård Kultur- og Fritidscenter.

Oplægget holdes af Kåre Egholm Pedersen, sognepræst og provst for præsterne i flyvevåbnet.

Foredraget sætter fokus på spørgsmål om værnepligt, muligheden for at blive soldat og hvordan Danmark forsvares.

Kåre Egholm Pedersen vil blandt andet fortælle om, hvad det vil sige at være soldat, og hvilke muligheder der er for at aftjene værnepligt i Danmark.

Torben Jensen oplyser, at han også har sendt en invitation til Kolind Skolen og Auning Skole.

Politisk ønske

Politisk er der et ønske om at udvide antallet af værnepligtige markant frem mod 2030 og 2035. Det presser arbejdsmarkedet og skaber diskussion om værdien af tvang kontra frivillighed.

Debatten om værnepligt og forsvarsevne er central, både i forhold til Danmarks sikkerhed og til spørgsmålet om, hvordan samfundet bedst motiverer unge til at tage ansvar for landets forsvar.

Flere partier har markeret sig med forskellige holdninger til værnepligt, og diskussionen om årsagerne til danskernes lave forsvarsvilje fortsætter.

Se video: