Fremtidens Folkeskoler: Folk bør bøje sig i respekt for landsbyernes kampgejst

Jeg læser i et indlæg fra en af vores lokalpolitikere, at det er vigtigt, vi, der bor på landet, har mindst lige så gode tilbud som i de større byer.

Jeg spørger mig selv om, hvad lige så godt er.
For er det bedre, det, som de tilbyder i de større byer? Og om vi, der bor i landdistrikterne, har lyst til at have præcis det, som er i de større byer?
Ville vi bosætte os på landet, hvis vi ønskede det, som de større byer tilbyder?

En anden politiker mener, vi placerer et for stort og urealistisk ansvar på folkeskolen i for hold til at løfte og bære hele lokalsamfundets fremtid med henblik på udvikling eller afvikling.
Det er jeg uenig i.
Jeg mener modsat, at folkeskolen i hele dens tilværelse netop har vist, hvilket stort ansvar den kan og bør tage, og i særlig høj grad få ting til at vokse og blomstre i samarbejde med samfundet.

En lokal skole er stærk netop, fordi den tager ansvar og ikke er bange for at invitere samfundet ind og ”udnytte” de ressourcer, der findes lokalt.

Jeg tror, at de ansatte på de forskellige mindre skoler, som alle er blevet en del af kommunens kommende Ø-råd, føler sig stolte over den opbakning, de får i øjeblikket, og betydningen af deres arbejde må være soleklart for enhver.

Jeg er meget imponeret over den kamp, der føres lige nu for at kæmpe imod de scenarier, der er stillet op.
Det er simpelthen en fantastisk værdi og egenskab, de små samfund lige nu viser politikere og alle andre, der ser på udefra. Skulle nogen være i tvivl om, sammenholdet og kampgejsten stadig er til stede på landet, så bør de bukke sig i respekt for det, der sker lige nu.

Jeg er sikker på, at det for en lokal skole, modsat en skole i større byer, er nemmere at invitere forældre og det omkringliggende samfund ind, når det bliver så tydeligt, at det betyder noget for skolen og dens ansatte, at lige præcis den skole findes og har en stor betydning for mange flere end bare børnene.

Høj udnyttelse af kapacitet er et vigtigt punkt i den her proces, og det kan næsten læses, som om høj udnyttelse nærmest kan være en forudsætning for høj kvalitet og trivsel blandt elever og lærere.

I industrien taler vi også rigtig meget om at udnytte den kapacitet, der er til rådighed, men al erfaring herfra taler langt fra ind i automatisk øget kvalitet, tid til øget fokus på individet og derved øget trivsel.

Er det umuligt at have høj udnyttelse, høj kvalitet og god trivsel? Nej, det er det helt sikkert ikke, men jeg er overbevist om, at det ikke bliver nemmere, sjovere og rarere ved at lade det ske på store enheder! Kræver det mere ensrettet struktur, mindre fleksibilitet og parathed til forandringer og flere skyklapper på for at opnå målet om høj udnyttelse? Det tror jeg ikke, der kan være tvivl om. Mon den tilgang passer godt til vores børn i en tid, hvor deres verden forandrer sig hver dag, og hvor evnen til at tilpasse sig nye scenarier aldrig har været større?

Jeg synes, de små samfund bliver tromlet over i den her proces, og de tvinges mod de større byer og institutioner, på trods af at alt og alle skriver og råber op om behovet for det modsatte.
Der er så smukt og dejligt ude på landet, og om ganske få år får vi os nok et ulveparadis, for der bliver langt til naboerne, når alle skal tvinges ind til byerne med den proces, der er gang i.

Måske vi i en kommende proces, ”Fremtidens Norddjurs”, skal arbejde med scenarier, der arbejder hen imod at blive en stor attraktion for vilde dyr med pingviner i øst og ulve i vest.

Scenarie 1: Importere vilde dyr og tilbyde safariture til turister med mulighed for overnatning i forladte spøgelsesbyer langs Nordkystvejen. (Husk dog at handle hjemmefra, for der er langt til nærmeste indkøbsmulighed)

Forandring skal der til, fordi status quo ikke længere er godt nok eller rentabelt nok.

Forandring er i mange situationer rigtig godt, og bliver det gjort rigtigt og på den rigtige baggrund med en rigtig plan, med de rette argumenter, med stor opbakning og forståelse for forandringen, så skal det alt sammen nok gå, men jeg synes, der mangler flere af de her punkter i processen, og især manglen på at skabe opbakning og forståelse bekymrer mig!