Dansk landshold kæmper om at blive de bedste unge hackere. Næste år kommer turen til Aarhus

De kommende dage dyster mere end 400 europæiske unge mod hinanden om, hvem der er bedst til at finde sårbarheder på hjemmesider og hacke sig til fortrolige oplysninger.

Det sker ved europamesterskabet i cybersikkerhed, der i år bliver afholdt i den vesttyske by Bochum fra mandag til fredag.

Det danske cyberlandshold, der består af ti unge danskere, er rejst syd for den danske grænse for at deltage i mesterskabet, hvor de sidste år sikrede sig en sølvmedalje.

I år er ambitionerne højere, lyder det fra landstræner Jens Myrup Pedersen, der er professor i cybersikkerhed ved Aarhus Universitet.

»Rent teknisk er holdet i år helt på toppen. De er vildt gode til at samarbejde, og de har viljen til at kæmpe for og med hinanden,« siger han i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet.

Europamesterskabet er for unge hackere mellem 14 og 25 år.

De ti, der er på det danske cyberlandshold, har deltaget i det danske mesterskab i cybersikkerhed i maj og er siden blevet udpeget til at komme på landsholdet.

Det danske landshold blev oprettet af Forsvarets Efterretningstjeneste tilbage i 2017 for at udvikle it-talenter til at håndtere den stigende cybertrussel i Danmark.

Derudover støttes det af en lang række andre aktører som Industriens Fond og flere universiteter og europæiske organisationer.

De seneste fem år er det danske landshold landet blandt de fem bedste i Europa til mesterskabet.

For fire år siden – i 2022 – fik landsholdet en guldmedalje hjem, som de også håber på i år.

Selve turneringen i Tyskland udkæmpes over to kampdage. Første kampdag skal holdet blandt andet finde information i sårbare apps, websider eller netværkstrafik.

På anden kampdag skal landsholdet forsvare en server, mens de selv skal angribe og forsøge at udnytte de øvrige holds servere.

Selv om EM i cybersikkerhed blot er en konkurrence, så har det også en større betydning, siger Malene Stidsen, der er programchef i Industriens Fond.

»Dagligt udsættes dansk erhvervsliv for hackerangreb, og for at ruste virksomhederne mod digitale og hybride angreb er der brug for dygtige talenter inden for cybersikkerhed,« siger hun i pressemeddelelsen.

Hun påpeger, at der heldigvis er en bevægelse i gang, hvor fællesskabet omkring landsholdet og det danske cybersikkerhedsmiljø udvikler sig positivt.

»Det betyder, at flere unge dygtiggør sig på området og på sigt kan hjælpe virksomhederne med at stå stærkere,« tilføjer hun.

Næste år er det Aarhus, der skal danne rammen om det europæiske mesterskab i cybersikkerhed – og her satses der på netop cybersikkerhed.

Aarhus Universitet investerer 300 millioner kroner i forskning, uddannelse og innovation inden for cybersikkerhed. På tværs af universitetet arbejder forskere med alt fra kryptografi og softwaresikkerhed til netværk og komplekse digitale systemer. Nye uddannelser skal sende flere specialister ud i samfundet, mens virksomheder, startups og aktører skal være med til at omsætte viden til løsninger, skriver universitetet i en pressemeddelelse.

»Vi har nogle rigtig stærke forskningsmiljøer, men det interessante er, at der også er vokset stærke fællesskaber frem omkring cybersikkerhed. Det ser vi f.eks. på universiteterne, i de frivillige miljøer og gennem cybermesterskaberne og ECSC, hvor unge mødes, konkurrerer og bliver dygtigere sammen,« siger landstræner Jens Myrup Pedersen.

Et konkret eksempel på, hvad der kan vokse ud af miljøet, er virksomheden Coana, der udspringer af forskning på Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet.

Virksomheden udvikler teknologi, der hjælper virksomheder med at opdage sikkerhedsproblemer i de open source-komponenter, som moderne software i høj grad bygger på.

I dag bliver teknologien ifølge professor Anders Møller, der var med til at stifte Coana, brugt af hundredvis af store virksomheder verden over.

»Grundforskningen og miljøet har været helt afgørende for, at Coana er nået dertil, hvor virksomheden er i dag. Uden det var vi aldrig nået frem til de tekniske løsninger, som vi nu kan bruge i den skala, vi gør,« siger Anders Møller i pressemeddelelsen.