Glædeligt nyt: Motorvej færdig før tid – flere spor og 130 i timen
I november males de sidste striber og motorvejen mellem Skanderborg og Vejle er færdig.
Før tid – to måneder, for at være helt nøjagtig – åbner den tresporede motorvejsstrækning mellem Vejle og Skanderborg fuldstændig.
Et arbejde, der har stået på i årevis.
»Når det sidste slidlag er lagt i løbet af november, så kommer vi ikke tilbage. Måske kan der mangle et skilt eller andre småting, men vi er færdige med vejarbejdet,« fortæller John Kjærsgaard, der er projektchef i Vejdirektoratet, til TV Syd.
Det er mellem Horsens Syd og Horsens Nord, hvor den sidste stribe bliver malet i november.
Det betyder samtidig, at bilisterne kan sætte farten op til 130 kilometer flere steder på den tre-sporede motorvej, der nu her været mere end fem år undervejs.
I alt er der snart lagt ny asfalt over en strækning på 40 kilometer – i begge retninger. Derudover er flere broer blevet revet ned.
Projektet har ifølge Vejdirektoratet en skønnet anlægsudgift på 3.505 millioner kroner.
læser
lige nu