Treårige Manfred stadig savnet efter nu at have været borte en uge
Ejer Josephine Sønderskov Hansen fortsætter ufortrødent eftersøgningen efter sin hund sammen med en lille fasttømret gruppe.
Treårige Manfred er ikke fundet endnu trods storstilede i eftersøgninger i området omkring Djurs Sommerland.
Han ejer Josephine Sønderskov Hansen fortsætter ufortrødent med at lede efter ham.
»Vores lille, faste gruppe er ude at lede søndag. Vi giver ikke op og har også i dag nogle spor, vi skal undersøge,« siger Josephine Sønderskov Hansen.
Hun er naturligvis glad for den store støtte og opbakning, som mange mennesker har vist hende i forsøget på at hendes kæreste ven, der forsvandt lørdag 11. oktober fra Djurs Sommerlands parkeringsplads ved 21-tiden, fordi det store fyrværkeri i parken skræmte ham.
Udvis respekt
På facebook er der oprettet en gruppe ’Find Manfred’ med det formål udelukkende er at dele informationer, der er relevante for søgningen.
I en besked til gruppens medlemmer fremgår det, at der ikke ønskes opmuntrende kommentarer eller råd, da det kan gøre det vanskeligt at overskue vigtige oplysninger om koordinering og aftaler.
Det er ikke alle, der overholder dette.
Josephine Sønderskov Hansen opfordrer til, at man taler pænt til hinanden på ’Find Manfred’
»Vi tager kraftigt afstand fra mundhuggeri og grimme kommentarer i gruppen,« siger hun.
Hun appellerer også til, at når man er ude i felten for at lede efter Manfred gør det med respekt og udviser forståelse.
Josephine Sønderskov Hansen kan fortsat kontaktes på telefon 27577680, hvis du har noget at bidrage med, stort eller småt, til eftersøgningen.
læser
lige nu