Advarer inden stiarbejde: Det klæber fast på hjul og fodtøj
Skanderborg Kommune "advarer" borgerne inden asfaltarbejde.
Der skal lægges ny asfalt – slidlag – på flere stier i Skanderborg, der derfor vil være spærret, mens der arbejdes.
Det oplyser Skanderborg Kommune på sin Facebook-side.
Det drejer sig om:
- Stier langs Sverigesvej og langs Fruering Skanderborg.
- Granhøjen, Lyngbakken og Slugten Skanderborg.
- Jægerstien Skanderborg.
Forventningen er, at arbejdet udføres mellem klokken 07 og 18 i ugerne 43 og 44.
I den forbindelse skriver Skanderborg Kommune:
Gående og cyklister vil i perioder ikke kunne passere stierne, mens arbejdet udføres.
Den nye asfalt kan betrædes og benyttes et par timer efter at asfalten er udlagt, men skal dog helst vente, til asfaltmaskinerne er væk/stoppet.
Undgå at gå, cykle eller køre med barnevogne på stierne, når vi har klæbet med emulsion – emulsionen klæber fast på hjul og fodtøj, og er vanskelig at fjerne igen.
Følg anvisning fra skilte og folk på stedet.
Det planlagte arbejde er afhængig af vejret. Der kan derfor ændres i den nævnte tidsplan, lyder det.
læser
lige nu