Fortsæt til indhold

Mikael holder fast i gnisten

Mikael Nielsen tog direkte fra forsvaret og til Nørgaard Teknik. A/S. Nu har han fejret 25 års jubilæum og er i dag værkfører for hele smedeafdelingen.

Samfund
LNT

Torsdag 15. oktober var det præcis 25 år siden, at Mikael Nielsen havde sin første arbejdsdag hos Nørgaard Teknik A/S i Auning.

Efter at have afsluttet sin værnepligt i Holstebro tog Mikael Nielsen forbi Dansk Metal i Randers for at høre, om de kendte en virksomhed med mulighed for arbejde som smed. De kendte til Nørgaard Teknik, og Mikael Nielsen tog derfor kontakt til Ole Nørgaard. Det blev starten på et langt samarbejde, og Mikael Nielsen blev dermed medarbejder nummer 35 hos Nørgaard Teknik.

Siden er der sket meget - både hos Nørgaard Teknik og i Mikael Nielsens rolle.

I 2007 blev han værkfører for rustfri, og i 2020 overtog han ansvaret som værkfører for hele smedeafdelingen.

»Mikael Nielsen er en værkfører, der selv udfører smedeopgaver side om side med sine kolleger. Det giver ham et godt indblik i hverdagen og de forskellige opgaver, og det bidrager også til den overordnede planlægning,« roser Ole Nørgaard.

Gennem de seneste 25 år har Nørgaard Teknik udviklet sig meget, og opgaverne har ændret sig i takt med kundernes efterspørgsel og samfundets udvikling.

Som Ole Nørgaard siger, har »der været noget at lave hver dag«. Ifølge ham har de mange forskellige opgaver og den konstante udvikling gjort det spændende at være en del af Nørgaard Teknik gennem alle årene.

Se video: