Forurening: Alt vandet skal koges
Kogeanbefalingen for forbrugerne gælder, indtil nye analyser har påvist, at forureningen er ophørt
Syddjurs Kommune har efter samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed udstedt et kogepåbud til Mørke Vandværk.
Det skriver Syddjurs Kommune i en pressemeddelelse.
Vandet skal koges, fordi en rutinemæssig drikkevandskontrol på Mørke Vandværks forsyningsnet har påvist forhøjet koncentration af Kim22 i drikkevandet.
Det anbefales, at alt drikkevand og vand til madlavning koges.
Kimtallet er normalt en indikator for vandets bakteriologiske tilstand. Kim22 forekommer normalt små mængder i drikkevand.
Forhøjet kimtal22 kan opstå ved længere tids stillestående vand i rørene, eller hvis der siver overfladevand ind i vandledningerne som øger vækstbetingelserne for de naturlige drikkevandsbakterier.
Mørke Vandværk indvinder omkring 105.000 kubikmeter årligt og forsyner omkring 955 forbrugere.
Kogeanbefalingen for forbrugerne gælder, indtil nye analyser har påvist, at forureningen er ophørt. Vandværket har oplyst at nye analyser er bestilt.
Hvis man bliver syg, skal man rette henvendelse til egen læge.
Bilag: Kort over forsyningsområdet - skraverede område er modtagere af vand.
læser
lige nu