Flere borgere sender op til hundrede sider lange AI-klager til kommunerne. Ekspert frygter "våbenkapløb"

10, 20, 30 sider. Helt op til 100 sider lange klager fra borgere.

Det er blevet hverdag i flere kommuner, som presses af borgere, der bruger kunstig intelligens til at hjælpe dem med deres klager.

Det har fået borgerrådgivere i både Norddjurs, Randers og Odder til at advare kommunalbestyrelserne om, at borgernes øgede anvendelse af AI skaber mere arbejde og flere konflikter.

»Flere og flere borgere skriver længere og mere komplicerede klager,« siger Jesper Cortes, der er leder for Borgerrådgivere i syv kommuner, til TV2 Østjylland.

I en lang række andre kommuner har der været lignende advarsler.

Jesper Cortes vurderer, at det nu er mellem 50 og 75 procent af alle borgere, der kontakter borgerrådgiverne for første gang, som har fået så meget hjælp af AI, at det har påvirket klagens indhold.

Tidligere var det normalen, at klager fra borgere var en halv til en hel side, men det har AI ændret på. Ofte fremstår materialet, der er lavet med AI, både professionelt og gyldigt, fortæller Jesper Cortes.

»Men når man går nærmere ind i det, så er der flere tilfælde, hvor det er noget, den AI har fundet på.«

Men da borgeren tror, at det er rigtigt, så opstår der oftere konflikter. Det er med til at presse dialogen med mellem kommune og borgere, der i forvejen kan være udfordret, forklarer borgerrådgiveren.

Ingen opgørelse

Præcist hvor mange borgere, der bruger AI, når de klager til myndighederne, er der lige nu ingen, der ved, forklarer ph.d. og forsker i AI og politik ved Aarhus Universitet, Asker Bryld Staunæs.

For myndigheder må ikke kategorisere, om der er brugt AI til en klage eller ej. Det har de ikke ret til at vurdere, og derfor kan de ikke opgøre antallet.

»Det, vi har, er skøn, formodninger, oplevelser og eksempler på materiale, hvor det er mere eller mindre tydeligt, at der er brugt AI,« siger Asker Bryld Staunæs.

»Men de fleste myndigheder oplever at have fået længere og mere komplekse klager.«

Og uanset om der er brugt AI eller ej, skal myndighederne gennemgå klagerne. Også selvom de er 100 sider lange, siger Jesper Cortes.

»Vi er ikke modstandere af, at borgere bruger AI, men det skaber nogle udfordringer, som vi skal forholde os til.«

Jesper Cortes fortæller også, at flere kommuner er i gang med at implementere AI-modeller.

Derfor efterspørger han, at kommunalpolitikerne får udarbejdet nogle retningslinjer for brugen af AI, så det ikke pludselig bliver brugt uhensigtsmæssigt.

»Det er vigtigt, sagsbehandlerne får hjælp og værktøjer til, hvordan gør vi det her.«

Ellers så frygter borgerrådgiveren, at det ender i et våbenkapløb.

»Så har vi pludselig to AI-modeller, der slås med hinanden, hvor borgeren og kommunen er koblet af, og ingen forholder sig til det, der sker. Der vil jeg gerne et andet sted hen.«

Flere myndigheder har rettet henvendelse til Folketingets Ombudsmand omkring de omfattende borgerhenvendelser, der lavet med AI.

Ombudsmanden er derfor for nylig kommet med en vejledning til myndighedernes håndtering af AI-klager.

Han anbefaler blandt andet, at myndighederne i højere grad ringer til borgeren for at afklare, hvad der er vigtigt for borgeren.

Og det ser forskeren i AI, Asker Bryld Staunæs, som et af de første eksempler på, hvordan kunstig intelligens vil forandre vores kommunikation.

»Normalt foregår alt kommunikation i offentlig forvaltning gennem tekst, så man kan holde styr på fakta.«

»Man skal nok tage et opgør med, om tekst er det stabile spor, vi kommunikerer med i det offentlige, og om vi stadig kan stole på tekst.«