Fortsæt til indhold

Efterspørgslen vokser måned for måned: Nu åbner endnu en klinik

»Det seneste år har bekræftet os i, at der er stor efterspørgsel på flere og mere tilgængelige muligheder,« lyder det fra klinik.

Samfund
csj

Siden Godt Smil lancerede tilbuddet om tandregulering til børn og unge i efteråret 2025 har mere end 200 børnefamilier henvendt sig, og efterspørgslen fortsætter med at stige måned for måned.

Det får nu Godt Smil til at supplere de eksisterende tre klinikker med endnu en Godt Smil Tandregulering i Viby.

Det skriver Godt Smil i en pressemeddelelse.

Ifølge CEO og stifter af Godt Smil, Anders Bjergegaard, er der et stort behov hos særligt børn og unge, som i dag ikke bliver imødekommet tilstrækkeligt i det offentlige system.

»Det seneste år har bekræftet os i, at der er stor efterspørgsel på flere og mere tilgængelige muligheder for tandregulering til unge, og vi er derfor glade for nu at kunne udvide tilbuddet til Viby. Vi vil gerne give børnefamilier flere muligheder – både dem, der er godkendt til tandregulering gennem kommunen, og dem, der ikke er. For nogle betyder det, at de kan få deres kommunalt godkendte behandling hos os, mens andre vælger et privat behandlingsforløb. Det kan både være med til at aflaste det offentlige system og hjælpe familierne hurtigere videre,« siger Anders Bjergegaard i pressemeddelelsen.

Godt Smil Tandlægerne kalder sig »Danmarks største tandlægekæde med mere end 380 tandlægestole fordelt på 44 klinikker i hele Danmark.« Hver dag behandler koncernens tandlæger, tandplejere, klinikassistenter og narkoselæger flere end 3.000 patienter.

Ud over den nye klinik på Viby Ringvej 11 i Viby har Godt Smil tandregulering i Horsens, Fredericia og Odense.

Se video: