»AI kan jo ikke se, hvor ked af det, du er« – alligevel tror hver tredje børn og unge på chatbotterne, når de giver råd om psykisk sygdom

Når børn og unge har problemer med vennerne, er bekymrede for deres helbred eller har brug for råd om kærlighed, er det ikke nødvendigvis forældrene eller vennerne, de spørger først.

For mange er kunstig intelligens blevet et sted at søge hjælp.

En ny undersøgelse fra Børns Vilkår viser, at 46 procent af de børn og unge, der bruger AI-chatbots som ChatGPT, har brugt dem til spørgsmål af personlig karakter. Det kan eksempelvis handle om sygdom, udseende eller relationer.

Mere end hver fjerde, 28 procent, har haft en længere personlig samtale med en chatbot, hvor de eksempelvis har bedt om råd eller fortalt, hvordan de har det.

Og blandt eleverne i 6. klasse svarer 11 procent, at de har brugt en AI-chatbot som en ven.

Bekymret for børns dømmekraft

Det bekymrer psykolog Julie Bek fra Børns Vilkår, at chatbotterne får en stadig større rolle i børnenes personlige relationer.

»Det er bekymrende, at så mange børn og unge bruger AI som et filter mellem sig selv og andre. Konflikter og svære samtaler lærer man at håndtere i mødet med mennesker, ikke med en chatbot. Når børn vænner sig til at få råd om relationer og bud på formuleringer fra en chatbot, kan de blive mindre sikre på deres egen dømmekraft. På samme måde som skønhedsfiltre kan få unge til at tvivle på deres udseende, risikerer den måde at bruge chatbots på at få dem til at tvivle på deres egne ord og betragtninger.«

Undersøgelsen viser blandt andet, at 31 procent af eleverne i 9. klasse, der bruger AI-chatbots, har fået hjælp til at formulere beskeder til venner eller familie.

Samtidig mener 28 procent, at chatbotterne er troværdige, når de giver råd om venskaber, familie og kærlighed.

Søger også råd om psykisk sygdom

Det er ikke kun problemer med venner og familie, der bliver vendt med kunstig intelligens.

Blandt eleverne i 9. klasse, der bruger AI-chatbots, har 17 procent stillet spørgsmål om psykisk sygdom eller diagnoser, mens 19 procent har spurgt til fysisk sygdom.

Samtidig vurderer 36 procent af de adspurgte børn og unge, at chatbotterne er troværdige, når de giver råd om psykisk sygdom og diagnoser.

Undersøgelsen peger desuden på, at børn og unge, der oplever ensomhed, lav livstilfredshed eller lavt selvværd, er overrepræsenterede blandt dem, der bruger chatbots til personlige samtaler.

Ifølge Børns Vilkår fortæller mange børn i interviews, at de henvender sig til en chatbot, før de søger hjælp andre steder. Det billede genkender rådgiverne på BørneTelefonen og HØRT.

Vil have 15-årsgrænse

Undersøgelsen viser dog også, at langt de fleste børn fortsat foretrækker at søge hjælp hos mennesker, når det handler om følsomme emner.

Som den 12-årige Vera udtrykker det i rapporten:

»AI kan jo ikke se, hvor ked af det, du er.«

Børns Vilkår frygter imidlertid, at den præference kan ændre sig med tiden.

Organisationen anbefaler derfor, at regeringens forslag om en aldersgrænse på 15 år for visse sociale medier og spil også kommer til at omfatte AI-chatbots som ChatGPT.

Rapporten Mellem mig og chatbotten bygger på spørgeskemasvar fra knap 2.700 elever i 6. og 9. klasse samt gruppeinterviews med 122 børn.