Unge blev fjernet fra bz-lejr med politi og kran: Nu vil rådmand have svar

De unge blev fjernet af politiet. Men blev der også taget hånd om dem?

Det spørgsmål vil Metin Aydin, rådmand for Sundhed og Omsorg og politisk leder for Radikale Venstre i Aarhus, nu have besvaret.

Han har i en såkaldt 10-dages forespørgsel spurgt ind til kommunens håndtering af besættelsen af et tidligere kolonihaveområde mellem Åbrinkvej og Brabrandstien.

Her havde en gruppe aktivister i omkring en måned indrettet en lejr, som de kaldte Abrinken (skrevet med et anarki-A). Den 22. september ryddede Østjyllands Politi området efter kommunens påbud og rømningsvarsel.

Metin Aydin er i tvivl, om det var den bedste løsning.

»Jeg synes, at kommunen skal forsøge at hjælpe de, der har ondt i livet og har brug for det. Man har nok ikke hjulpet dem med en rømning. Har man kun sat lov og orden-systemet i gang, eller har man også prøvet at hjælpe dem,« spørger han retorisk avisen.

Ifølge Metin Aydin var der blandt besætterne unge, som havde brug for hjælp. Det bygger han på oplysninger fra personer i sit politiske bagland, som besøgte lejren.

»De unge, som valgte at indtage en del af vores fælles natur, var udsatte unge mennesker, som havde ondt i livet og manglede noget,« siger han.

Han vil derfor have afklaret, om de sociale myndigheder blev inddraget, og om nogen har fulgt op på de unge efter rømningen.

»Ingen skal begå selvtægt, men jeg ved ikke, om reaktionen med politi og rømning var det bedste valg. Det vil jeg rigtig gerne vide, og så vil jeg gerne vide, hvad der er sket med de unge mennesker. Har man dækket nogle af deres behov, eller vist dem i retning af den hjælp, nogen af dem havde brug for?«

Forespørgslen er rettet til Teknik og Miljø, og Radikale Venstre spørger heri også, hvem der var med i beslutningen om at inddrage politiet.

Besættelsen begyndte ifølge aktivisterne selv den 21. august. De slog sig ned på kommunens del af det tidligere kolonihaveområde og byggede blandt andet opholdssteder i træerne.

Kommunen bad dem forlade området senest den 9. september. Da fristen udløb, blev de boende og fik et nyt rømningsvarsel med frist den følgende morgen.

Først den 22. september rykkede politiet ind. Ifølge Stiftens dækning blev 15 personer anholdt og sigtet for husfredskrænkelse under rømningen. Senere blev yderligere én person anholdt efter et forsøg på at genbesætte området.

Fire af besætterne måtte hentes ned fra træerne med en kran.

Metin Aydin understreger, at han ikke støtter selve besættelsen.

»Vi synes jo ikke om selvtægt, eller at man besætter noget som helst – uanset om det er pensionisthøjskoler eller arealer, der er ejet af andre. Det er underordnet, om det er unge eller gamle mennesker. Det bryder vi os ikke om.«

Valgte dialog med pensionister

Henvisningen til pensionister handler om Rehabiliteringshøjskolen i Risskov.

Den blev i tirsdags besat af en gruppe pensionister i protest mod, at højskolen skal lukke på grund af besparelser. De blokerede adgangen for personalet, og Metin Aydin tog selv ud for at tale med dem. Dagen efter ophævede pensionisterne besættelsen.

For rådmanden er der en fællesnævner mellem de to ellers forskellige besættelser: Efter hans opfattelse var der i begge tilfælde tale om sårbare mennesker.

»Jeg kunne til sammenligning ikke have fundet på at bede politiet rykke ud til Rehabiliteringshøjskolen og få dem til at få de gamle mennesker til at makke ret. Og jeg er heller ikke sikker på, hvis jeg var Teknik og Miljø-rådmand, at det var det første håndtag, jeg ville trække i, hvis nogen skulle forsvinde fra et areal. Måske havde jeg valgt at gå i dialog med dem.«

Kan det ikke skabe en uheldig præcedens, hvis man møder mennesker, der bryder loven, med et spørgsmål om, hvad kommunen kan hjælpe med?

»Det var jo det, jeg gjorde, da jeg besøgte de gamle på Rehabiliteringshøjskolen. Jeg bad dem om at droppe deres blokade og lade medarbejderne komme tilbage på arbejde. Det valgte de at gøre halvandet døgn senere. Det var ubetinget den bedste måde at få afsluttet den belejring på.«

Han understreger samtidig, at situationerne er forskellige, og at han endnu ikke ved, hvilken dialog der har været med de unge i Åbrinken.

»Det kan godt være, at der har været en dialog i forbindelse med Åbrinken. Det skal forespørgslen afklare.«

I forespørgslen beder Radikale Venstre om tidshorisonten for byudvikling på arealet og spørger, om der var særlige grunde til, at de unge skulle væk netop da.

Efter rømningen fjernede kommunens medarbejdere byggeri og fældede træer i området. Radikale Venstre vil derfor også have oplyst, hvilke indgreb der er foretaget i naturen for at gøre området ubeboeligt, og hvad indsatsen indtil nu har kostet kommunen.

Selv om Metin Aydin stiller spørgsmål til fremgangsmåden, afviser han, at han på forhånd har dømmer kommunens håndtering af sagen.

»Jeg har ingen anklager eller bebrejdelser. Jeg vil egentlig bare blive klogere på, hvad der er sket. Og hvis nogen af de unge mennesker har ondt i livet og brug for hjælp, så kunne jeg godt tænke mig at vide det.«

Avisen har tilbudt Teknik og Miljø-rådmanden en kommentar til artiklen, men han er ikke vendt tilbage med en.