Fortsæt til indhold

Leverer PLG-tårn, skywalk og teleskoplandgange til Molslinjen

Ny stor ordre til HSM Industri er i bogen.

Samfund
LNT

Maskinfabrikken HSM Industri med svejsning som kerneområde. har indgået en aftale med Molslinjen om at levere et komplet passagerlandgangsanlæg på Sjællands Odde til rederiets nye elektriske hurtigfærger.

Det oplyser virksomheden på sin Facebookprofil.

Aftalen omfatter projektering, fremstilling, levering og montage af det samlede anlæg.

Leverancen skal blandt andet bestå af et PLG-tårn med trappe- og elevatortårn, skywalk, PLG-pier, teleskoplandgange samt hydraulik- og styringsanlæg.

Det samlede anlæg ventes at stå færdigt i 2028.

HSM Industri begyndte som en mindre smedevirksomhed i 1975 med produkter og ydelser til landbrug og industri. I dag er virksomheden en national spiller og har egen konstruktionsafdeling og leverer komplekse stålkonstruktioner og rørtekniske anlæg.