Skolesagen splitter partierne, og nu tager borgmesteren et usædvanligt skridt

Der skal være plads til alle 27 omkring forhandlingsbordet, når politikerne i Norddjurs skal forsøge at finde en løsning på fremtidens skolestruktur.

Borgmesteren har indkaldt samtlige medlemmer af kommunalbestyrelsen til to lukkede forhandlingsmøder, inden sagen efter planen skal til beslutning i kommunalbestyrelsen i november.

Det usædvanlige er, at forhandlingerne skal foregå med alle de enkelte medlemmer frem for med repræsentanter, der forhandler på vegne af deres partier.

Holdningerne til skolernes fremtid følger nemlig ikke nødvendigvis partiskel.

Også inden for de enkelte grupper er der forskellige ønsker til, hvilken vej kommunen skal gå. Det gør det vanskeligt at sende enkelte politikere til forhandling med et fælles mandat.

Samtidig har høringen affødt langt over 300 svar, som politikerne nu skal have med i deres overvejelser.

»Når man får så mange høringssvar, så er det en sag, der har den allerhøjeste betydning for borgerne i kommunen. Og så er vi simpelthen nødt til at være så grundige, som vi overhovedet kan være, når vi træffer den slags beslutning,« siger Benno Blæsild (V), næstformand i børne-, familie- og skoleudvalget.

Alle skal med

Skolernes fremtid har været drøftet i fællesskab mellem fagudvalget og økonomiudvalget. Men ikke alle kommunalbestyrelsens partier og løsgængere er repræsenteret i de to udvalg, påpeger Benno Blæsild.

Derfor skal kredsen nu udvides, så alle kan deltage i drøftelserne, inden den endelige beslutning skal træffes, så den omfatter »alle partier, lister og løsgængere i kommnalbestyrelsen,« lyder det i referatet fra børne-, familie- og skoleudvalget

De mange høringssvar har givet politikerne større indblik i borgernes holdninger. Det har imidlertid ikke gjort opgaven enklere.

»Det er jo et bredere beslutningsgrundlag, men ikke et mindre kompliceret beslutningsgrundlag,« siger Benno Blæsild.

Udvalgsformand Aleksander Myrhøj (SF) peger på, at politikerne både har forskellige mål og forskellige opfattelser af, hvordan de skal nå dem.

»Vi har forskellige bud på målet og vi har forskellige veje til de mål. Men jeg er ikke i tvivl om, at alle har sådan set positive intentioner. Alle vil gerne skabe den bedst mulige løsning,« siger han.

Ingen scenarier er lukket

For forældre, børn og lokalsamfund betyder de kommende forhandlinger, at der fortsat ikke er en afklaring af skolernes fremtid.

Ifølge Benno Blæsild er alle scenarier stadig åbne. Det rummer både usikkerheden om, hvorvidt den lokale skole bliver ramt, og håbet om, at den kan bevares.

Sådan har det været, siden hele processen under overskriften Fremtidens Folkeskoler startede i foråret.

Benno Blæsild afviser dog, at de kommende ekstra forhandlingsmøder risikerer at trække processen for langt ud.

»Nej, det kan jo aldrig være en fare, at man gør sit arbejde grundigt,« siger han.

Det centrale dilemma er efter hans vurdering, om kommunen skal gennemføre indgribende ændringer, der kan frigøre ressourcer til en anden skolestruktur, eller bevare den nuværende og finde flere penge andre steder i budgettet.

Læserbreve betaler ikke løn

Netop finansieringen bliver afgørende for Aleksander Myrhøj. Han savner, at politiske ønsker om at bevare skolerne ledsages af svar på, hvordan både den nuværende struktur og forbedringer skal betales.

»Vi kan ikke betale lærernes og pædagogernes løn med læserbreve. Lige nu er der mange indlæg fra politikere, der blot forholder sig til, hvad deres primære holdning er. Jeg mangler, at der bliver taget stilling til, hvordan det skal finansieres,« siger Aleksander Myrhøj.

For udvalgsformanden handler økonomien om skolernes muligheder for at betale medarbejdere, købe materialer og tage børnene med på ture.
Han har ikke selv lagt skjul på, at der kan være behov for at kigge på, om der skal være færre skoler i Norddjurs for at finansiere forbedringer som for eksempel flere timer med to voksne og mere nærværende ledelse.

Nu håber han, at de mange måneders arbejde kan omsættes til en løsning ved forhandlingsbordet.

»Vi har jo et merforbrug på skoleområdet, så hvis vi opretholder den nuværende struktur uden finansieringer, så bliver det bare mere af det, vi kender i dag, som både forældre og lærere og til dels også børnene fortæller os, at der ikke er godt nok. Nu har vi fået alle beregninger og analyser og jeg tror, at alle ser frem til, at vi kan sætte os ned og forhåbentlig forme en bedre folkeskole ind i fremtiden,« siger Aleksander Myrhøj.

Det første af de ekstra forhandlingsmøder afvikles onsdag 28. oktober.