Sponsorstøtte skaber oplevelser for børnene
Nørre Djurs Håndboldklub har modtaget den årlige støtte fra energiselskabet OK.
31.906 kroner.
Så mange penge har Nørre Djurs Håndboldklub netop modtaget fra OK i støtte. Den økonomiske håndsrækning er en del af OK’s omfattende støtte til både nationale og lokale foreninger på tværs af Danmark, skriver energiselskabet i en pressemeddelelse.
Med OK’s sponsorkoncept kan alle kvit og frit støtte en organisation, forening eller idrætsklub efter eget valg, hver gang man som OK-kunde bruger strøm derhjemme, oplader elbilen eller tanker brændstof.
»Nørre Djurs Håndboldklub er en lille landsbyklub med cirka 220 medlemmer. Støtten fra OK er hvert år med til at skabe gode og sjove oplevelser for vores børn, hvilket er en vigtig del af at fastholde dem i sporten,« siger Karen Margrethe Fogh fra Nørre Djurs Håndboldklub.
Det er SuperBrugsen, der som forhandler er med til at udbetale pengene til foreningen sammen med OK.
Også hos OK er der glæde over at kunne støtte op om Nørre Djurs Håndboldklub.
»Vi er altid stolte og glade, når vi kan give foreninger en hjælpende hånd. Foreninger og frivillige fællesskaber er rygraden i vores samfund. OK har i snart 30 år støttet foreningslivet, og vi fortsætter gerne 30 år mere,« siger Jens Bomholt, kommunikationschef i OK.
OK støtter over 4.000 foreninger, organisationer og idrætsklubber over hele landet, og med sponsoraftalen får de 5 øre pr. liter eller kWh, hver gang en OK-kunde tanker eller lader sin bil på farten hos OK – og 1 øre pr. kWh, når kunden bruger strøm fra OK derhjemme.
Lokalstøtten har været en stor del af OK siden 1989. Årligt sender OK et tocifret millionbeløb til foreningslivet i Danmark.