Skatteloft rammer en procent af danskerne: Så mange er det din kommune

I 68 kommuner vil under en procent af de skattepligtige borgere skulle betale mere i skat, hvis det nye loft over rentefradraget indføres.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata, skriver rådet i en pressemeddelelse.

Med rentefradraget kan man trække renteudgifter på blandt andet bank- og realkreditlån fra i kapitalindkomsten og dermed sænke sin skat. I dag er der ikke et loft over, hvor store renteudgifter man kan få fradrag for.

Regeringen foreslår at indføre et loft over rentefradraget, så man som par maksimalt kan trække de første 300.000 kroners renteudgifter fra i skat om året (150.000 kroner for enlige).

Analysen viser, at 1,2 procent af alle skattepligtige borgere har lån, hvor renteudgifterne overstiger de beløb. Det svarer til knap 56.000 personer.

København hårdest ramt

Kun i ni kommuner vil to procent eller flere af de skattepligtige borgere blive berørt. Alle ni kommuner ligger i eller omkring København.

»Det er først og fremmest de rigeste danskere, der har store lån. Derfor er det først og fremmest dem, der bliver berørt af regeringens forslag. Knap 99 procent af danskerne bliver ikke berørt,« siger Sune Caspersen, der er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i pressemeddelelsen.

Analysen viser, at den gennemsnitlige skattevirkning blandt de knap 56.000 personer, der står til at blive berørt af loftet over rentefradraget, er 1.933 kroner om måneden svarende til 23.200 kroner om året.

»Der bliver skrevet og sagt meget om rentefradraget og det nye loft. Men det er relativt få danskere, der bliver berørt af forslaget,« siger han.

Knap en milliard kroner

I Gentofte Kommune står 4.510 personer svarende til 8,1 procent af de skattepligtige borgere til at blive berørt af loftet. Det er den kommune med den største andel.

I Lemvig Kommune gælder det 20 personer svarende til 0,1 procent af de skattepligtige borgere. Det er den mindste andel.

Regeringen forhandler om forslaget med partierne på Christiansborg.

»Det nye loft over rentefradraget vil tilvejebringe knap en milliard kroner om året, som man kan bruge på for eksempel velfærd, infrastruktur og bedre erhvervsvilkår i hele landet,« siger Sune Caspersen, der understreger, at provenuet kan stige med årene, hvis loftet holdes konstant på 150.000/300.000 kroner.

Få lande i EU har fortsat et så bredt og ubegrænset rentefradrag til private renteudgifter som i Danmark.

I Sverige har de begrænset fradragsretten, så for eksempel usikrede forbrugslån ikke længere giver adgang til rentefradrag. I Finland har de for nylig helt afskaffet rentefradraget for private boliglån, ligesom man tidligere har gjort det i Tyskland og Frankrig.

»Danmark står relativt alene med sit ret gavmilde rentefradrag. Så på det parameter er der plads til at stramme rentefradraget. Samtidig vil det reducere den økonomiske og geografiske ulighed,« siger chefanalytikeren.