AC Norddjurs får økonomisk håndsrækning
Klubben har modtaget den årlige sponsorstøtte fra energiselskabet OK.
31.756 kroner.
Så mange penge har AC Norddjurs netop modtaget fra OK i støtte. Den økonomiske håndsrækning er en del af OK’s omfattende støtte til både nationale og lokale foreninger på tværs af Danmark, skriver energiselskabet i en pressemeddelelse.
Med OK’s sponsorkoncept kan alle kvit og frit støtte en organisation, forening eller idrætsklub efter eget valg, hver gang man som OK-kunde bruger strøm derhjemme, oplader elbilen eller tanker brændstof.
Det er Brugsen, der som forhandler er med til at udbetale pengene til foreningen sammen med OK.
Hos OK er der glæde over at kunne støtte op om AC Norddjurs.
»Vi er altid stolte og glade, når vi kan give foreninger en hjælpende hånd. Foreninger og frivillige fællesskaber er rygraden i vores samfund. OK har i snart 30 år støttet foreningslivet og vi fortsætter gerne 30 år mere,« siger Jens Bomholt, kommunikationschef i OK.
OK støtter over 4.000 foreninger, organisationer og idrætsklubber over hele landet, og med sponsoraftalen får de 5 øre pr. liter eller kWh, hver gang en OK-kunde tanker eller lader sin bil på farten hos OK – og 1 øre pr. kWh, når kunden bruger strøm fra OK derhjemme.
Lokalstøtten har været en stor del af OK siden 1989. Årligt sender OK et tocifret millionbeløb til foreningslivet i Danmark.