Tidligere danmarksmester er død: Tenniskarrieren begyndte i Aarhus
Den tidligere danmarksmester og erhvervsmand Peter Leschly voksede op i Aarhus og spillede tennis i ALTS sammen med sin lillebror Jan. Han blev 90 år.
Peter Leschly, der som ung spillede tennis i Aarhus Lawn Tennis Selskab, er død, 90 år gammel.
Han blev født i Randers i 1936, men voksede op i Aarhus, efter at hans far fik arbejde som brygmester på Ceres.
Her begyndte han og lillebroren Jan at spille tennis i ALTS. Peter Leschly vandt to danske ungdomsmesterskaber i 1952 og blev i 1967 dansk mester i herredouble sammen med sin bror.
Brødrene bevarede forbindelsen til den aarhusianske klub som hovedsponsorer for Leschly Cup, der siden 1982 har samlet nogle af landets bedste tennisspillere.
Ved siden af sporten fik Peter Leschly en lang erhvervskarriere, og i 1984 vendte han tilbage til Randers som administrerende direktør for Dronningborg Maskinfabrik. Senere havde han en lang række bestyrelsesposter i dansk erhvervsliv.