Mistrivslen blandt unge har gode vilkår: Simone og Line giver dem nogen at tale med
Headspace giver unge på Djursland nogen at tale med. Her er alle velkomne. Enten med konkrete udfordringer, eller selv hvis man ikke helt ved, hvad der trykker indeni.
Det er en lille smule labyrintisk at finde vej igennem bygningskomplekset på Hovedgaden 61 i Rønde, inden man inde i hjørnet under trappen finder lokalerne. Der strømmer varmt lys ud igennem toppen af vinduerne.
’Headspace’ står der oven over den folie, der er klæbet på den nederste del af vinduet, så man ikke kan kigge ind.
Ikke fordi her er noget at skjule. Tværtimod.
Men fordi her skal være trygt at gå ind, uden hele ens omverden nødvendigvis behøver at vide, at man er her.
Det kan nemlig været et stort skridt at træde ind over dørtærsklen, når man som ung finder ud af, at man har brug for at tale med nogen.
Derfor er nogle af kerneværdierne hos Headspace, at her er samtalerne anonyme. Intet journaliseres. Og alt foregår på de unges præmisser. Der er heller ikke behov for hverken henvisning eller visitering, inden man tager kontakt.
Det fortæller Line Engel Poulsen og Simone Olafsson, mens de viser rundt i det nye tilbud, der åbnede 1. oktober.
De er de to ungerådgivere, man møder hos Headspace, og sammen med de efterhånden mange frivillige forsøger de at skabe de bedste mulige rammer for, at unge mennesker kan føle sig trygge, når tankerne trykker.
Som en understregning af netop det, viser de samtalerummene frem. Uden for dem hang der tidligere små skilte, hvor der stod ’Behandlerrum’ fra adressens tidligere lejere.
De skilte blev pillet ned som noget af det første.
For Headspace er ikke et behandlingstilbud, og selv om de unge, der træder ind ad døren, kan have noget svært på hjerte, skal de ikke føle, at de er kommet ind på en klinik.
»De skal først og fremmest føle, at de møder et andet menneske. Vi er nogen at tale med. Det er sådan set hele kernen,« fortæller Line Engel Poulsen.
Intet er for stort eller småt
Headspace stammer oprindeligt fra Australien, hvor det blev stiftet i 2006 som en ny og mere opsøgende måde at hjælpe unge i mistrivsel.
I 2013 åbnede Headspace sine første centre i Danmark. Tilvejebragt af blandt andre tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, som mistede sin datter til selvmord.
Den nye lokalafdeling her i Rønde er kommet stand igennem støtte fra Syddjurs Kommune, som har sat 1,5 millioner kroner af over de næste to år til opstart af tilbuddet.
Selv om stedet er åbnet med støtte fra Syddjurs Kommune, er det ikke et krav, at man har bopæl i Syddjurs for at booke tid hos Headspace. I øjeblikket er afdelingen i Rønde den eneste på Djursland, og derfor er man også mere end velkommen, hvis man for eksempel bor i Norddjurs.
Ifølge organisationens egne tal oplever 20-25 procent af danske unge i aldersgruppen 12-25 år mistrivsel, og behovet for at have nogen at tale med er således stort og reelt.
Det er her Headspace adskiller sig så væsentligt fra tilbud igennem det offentlige, som både kræver visitation og efterfølgende journalisering.
Samtidig favner tilbuddet bredt, fortæller Simone Olafsson.
»Vi tager alt lige alvorligt. Der er ikke noget, der er for stort eller for småt.«
»Det kan sagtens være, at man går og tænker, at noget ikke føles helt i orden, men man ved ikke helt, hvad det er. Så kan man også komme og snakke. Alt er okay,« forklarer Simone Olafsson.
»Selv om man slet ikke ved, hvad man vil snakke om, så må man komme her. Vi har ikke nogen begrænsninger på, hvor mange samtaler man må få,« tilføjer Line Engel Poulsen.
Nysgerrige på mennesker
Ifølge ungerådgiverne er det ikke unormalt, at de unge mennesker går rundt i mistrivsel i et år, inden de søger hjælp eller rådgivning.
Her bliver en af Line Engel Poulsens roller at gøre det lokale Headspace synligt på Djursland.
Det er blandt andet ved at komme ud på skolerne og andre miljøer, hvor de unge færdes.
Formålene er både at få føling med, hvad der rører sig i de unges hverdag og ikke mindst gøre det lettere for de unge at tage kontakt, når der er sat ansigter på, hvem man møder hos Headspace.
Hendes egen baggrund er et væsentlig bidrag til den rolle.
Line Engel Poulsen er selv uddannet lærer og har arbejdet i folkeskolen i mange år.
Siden har hun taget en kandidat i pædagogisk psykologi.
Hun bor selv i Syddjurs Kommune og var egentlig i gang med at etablere sig som selvstændig, da stillingen hos Headspace blev slået op. Muligheden for at arbejde lokalt med unges trivsel fik hende til at skifte kurs.
»Det føltes bare som et job, jeg var nødt til at søge,« fortæller hun.
Simone Olafsson har ansvaret for de frivillige i det nye center samt kvalitetssikringen af samtalerne med de unge.
Hun kommer ligeledes med en solid baggrund til netop det.
Simone Olafsson har en kandidat i pædagogisk antropologi og har selv været frivillig i Headspace i Aarhus i godt to år.
Her oplevede hun, hvilken effekt samtalerne har haft for de unge, hun har talt med, og det gav hende lyst til at gøre arbejdet til sin levevej.
»Antropologien handler meget om sociale dynamikker, og så handler det om at være nysgerrig på mennesker og også hvordan mennesker påvirkes af sine omgivelser.«
»Meget af det har tråd ind i det, Headspace gør, og jeg har selv set, hvilken forskel det gør for de unge, når de får nogen at tale med. Min egen tid som frivillig gav mig bare blod på tanden, så jeg har længe vidst, at jeg gerne ville arbejde i Headspace og bruge endnu mere tid på det, end der var muligt som frivillig,« fortæller Simone Olafsson.
Altid på unges præmisser
Det er således den unge selv, der bestemmer, hvad samtalerne skal handle om. Og om der skal være flere af dem.
»Det er altid på de unges præmisser, så derfor er det også altid ganske frivilligt, at man kommer. Man skal helst ikke sidde her bare, fordi ens mor har sagt, at det var en god idé,« siger Line Engel Poulsen.
Ved første møde gennemgår rådgiverne rammerne. De har tavshedspligt og skriver ikke journal, men forklarer også, at de har underretnings- og afværgepligt, hvis der kommer alvorlige forhold frem.
Line Engel Poulsen og Simone Olafsson understreger, at Headspace er ikke et behandlingstilbud.
Derfor kan en del af hjælpen i samtalerne også være at finde vej til andre tilbud. Det kan være et socialt fællesskab eller mere specialiseret hjælp.
»Hvis man er meget ensom, kan det være rart at finde ud af, hvor der er et sted, man kan møde nogle mennesker. Og hvis man virkelig har noget tung bagage, kan det jo også være, at vi ikke er helt nok,« forklarer Simone Olafsson, som dog også tilføjer, at man gerne må fortsætte samtalerne i Headspace, selv om man eksempelvis også går hos en psykolog.
Flere frivillige ønskes
Foreløbig har lidt mere end et par håndfulde frivillige meldt sig, men håbet er at få mindst dobbelt så mange.
Man skal være fyldt 18 år, men behøver ikke en bestemt uddannelse. De frivillige bliver således oplært og deltager i de første samtaler sammen med en erfaren rådgiver.
»Bare det, at man har et godt hjerte og er interesseret, så kommer man rigtig langt,« siger Simone Olafsson.
Der er også mulighed for at hjælpe med skolebesøg, arrangementer eller praktisk håndværkshjælp, hvis man som frivillig vurderer, at det ikke er igennem samtalerne, man giver den bedste støtte.
Den lokale opbakning har allerede gjort en forskel: Djurslands Rotaryklubber har både støttet økonomisk og hjulpet med at hente og transportere møbler.
Både møblerne, de frivillige og besøgene på skolerne skal være med til at gøre det lettere for de unge at tage det første skridt. Gerne inden problemerne vokser sig store.
»Vi ville jo rigtig gerne kunne tilbyde de unge noget, før de får det så dårligt, at de skal ind i psykiatrien,« konstaterer Line Engel Poulsen.
Så vejen ind i hjørnet under trappen her på Hovedgaden 61 i Rønde kræver måske lidt lokalkendskab i første omgang, men når man først har fundet døren, behøver man hverken have styr på tankerne eller vide, hvor samtalen skal begynde eller slutte.
Det er nok, at man har brug for nogen at tale med.