Her skal livet være på dine præmisser: Jeanette vil skabe et hjem – ikke en institution
Jeanette Routhe vil kende beboernes vaner, før de flytter ind, og matche dem med frivillige, der deler deres interesser. På Hårby Friplejehjem skal rammerne tilpasses menneskene – ikke omvendt.
»Det, der er vigtigt for mig, er at skabe et hjem. Ikke en institution.«
Jeanette Routhe læner sig frem. Siden august har hun været forstander for Hårby Friplejehjem. Vi sidder i det store fællesrum. Fra det åbne køkken dufter det af friskbagt brød. Bygningen står klar, men endnu mangler beboerne. Dem skal Jeanette Routhe og hendes medarbejdere skabe et hjem for i den sidste del af deres liv.
Tirsdag 17. november flytter den første beboer ind på Skanderborg Kommunes første friplejehjem. Her skal de nye omgivelser rumme et liv, som allerede er levet gennem mange år. Med vaner, interesser og ønsker, der ikke forsvinder, fordi man får brug for pleje.
For Jeanette Routhe er det afgørende, at beboerne ikke skal indrette sig efter en færdig opskrift på hverdagen. Det er rammerne, der skal formes efter dem.
»Her vil jeg gerne gøre det omvendt: Her har vi menneskene, og så må vi skabe nogle rammer og muligheder, der gør, at de kan leve det liv, de gerne vil leve i deres sidste tid.«
»Det synes jeg er en meget vigtig opgave, i og med at det er det sidste sted, de bor. Den tid skal jo fyldes med glæde og samhørighed og kvalitet.«
Det skal ikke være rammerne eller klokken, der skal bestemme livet. Det skal være menneskene og samhørigheden.Jeanette Routhe, forstander, Hårby Friplejehjem
Plads til både liv og ro
På gangene har områdets dale givet navn til afdelingerne. Ådalen, Svejldalen, Kjællingedalen, Tingdalen og Sødalen trækker landsbyklyngen De Syv Dale med indenfor. Den lokale billedkunstner Kamilla Askholm har malet store vægmalerier med kendetegn fra dalene.
I små nichestuer kan man sætte sig med avisen, kigge ud på naturen eller tale med en nabo. Her skal der være ro. Fjernsyn og mere livlige aktiviteter hører til i fællesstuen eller inde hos beboerne selv.
De 30 lejligheder har alle eget tekøkken, bad og terrasse samt separat stue og soveværelse. Til foråret og sommeren skal hække, træer og blomster gøre udearealerne grønnere. Ved fællesterrassen er der udsigt til en lille dam og planer om et hønsehus.
Jeanette Routhe har også sikret sig et klaver til orangeriet og drømmer om et stort akvarium i fællesstuen. Men nok så vigtig som indretningen er hendes ambition om, at både medarbejdere og pårørende skal mærke, at de træder ind i nogens hjem.
»Det, der skal fylde det her sted, det er dem, der kommer til at bo her. Det er deres sjæle og færden, der skal bygge stedet op,« forklarer hun.
Godmorgen, når du er klar
For Jeanette Routhe ligger der en forpligtelse i ordet friplejehjem.
»Der skal være frihed til at leve det liv, man gerne vil,« konstaterer hun.
Derfor vil hun lære kommende beboere at kende, før de flytter ind. Tanken er at besøge dem i deres nuværende hjem og høre om deres liv, interesser, vaner og behov.
Når de ankommer til nye omgivelser, skal de møde et kendt ansigt. Og personalet skal have noget at tage udgangspunkt i, så beboerne og de pårørende ikke først skal forklare det hele midt i flytningen og forvirringen.
»Nu ved vi, at Søren han først vil op klokken 10, så derfor går vi ikke ind og siger godmorgen til ham klokken 7.«
For Jeanette Routhe er det et eksempel på, hvorfor kendskabet til den enkelte er så vigtigt. Bor en kommende beboer for langt væk til et besøg, kan en telefonsamtale eller et møde over skærm være en mulighed. Pårørende kan også hjælpe med at fortælle.
»Det skal ikke være hverken rammerne eller klokken, der skal bestemme livet. Det skal være menneskene og samhørigheden.«
Hun ved godt, at ambitionen kan give udfordringer. Dem må hun og hendes medarbejdere finde løsninger på.
Ekstra glasur på tilværelsen
Værdighed, ligeværdighed og livsglæde er ord, Jeanette Routhe vender tilbage til. De skal også være rettesnor for samarbejdet med de frivillige, som friplejehjemmet håber at kunne tiltrække.
»Vi håber jo at få omkring 20 frivillige på et tidspunkt, som hver byder ind med et eller andet, som er med til at give lidt ekstra glasur på tilværelsen,« forklarer bestyrelsesformand Søren Erik Pedersen.
Aktiviteterne skal tage udgangspunkt i de mennesker, der kommer til at bo på friplejehjemmet. Jeanette Routhes plan er at matche beboere og frivillige efter fælles interesser.
En beboer, der har spillet meget kort, kan måske finde en makker blandt frivillige fra en kortklub. Et naturmenneske eller en tidligere jæger kan møde en anden med samme interesse. Så har de allerede noget at være sammen om.
»Vi prøver hele tiden at kigge på, hvordan vi kan mixe og matche, så vi får skabt så meget værdighed og ligeværdighed i de relationer, der skabes.«
Lokalsamfundet skal også være en del af livet. Skolens luciaoptog og børnekorets sang er oplagte besøg, og der har været talt med dagplejen ved siden af om samvær mellem børn og ældre.
Men hvor åbent huset skal være, vil forstanderen ikke beslutte på forhånd. Det afhænger af beboerne. Deres privatliv skal respekteres, og ikke alle har lyst til det samme. Kontakten til lokalsamfundet kan desuden gå begge veje: Beboerne kan også deltage i noget ude i byen.
Skuldrene faldt på plads
Lørdag 7. november kom omkring 250 gæster på besøg til den officielle indvielse. Både forstanderen og bestyrelsesformanden var overvældede, men især glade for det store fremmøde. For Søren Erik Pedersen blev det en dag, hvor flere års arbejde endelig kunne vises frem.
Han tager en dyb indånding og lader skuldrene falde, da han bliver spurgt, hvordan det føltes.
»Lørdag eftermiddag, da sank skuldrene ned på plads. Det var en stor dag for os.«
Søren Erik Pedersen betragter hjemmet som et supplement til de kommunale plejehjem. Håbet er, at de kan inspirere hinanden. Han lægger samtidig vægt på medarbejdernes trivsel og på, at forstanderen får tid til at være en synlig leder.
»Fordi det er forudsætningen for, at det er sjovt og godt at være her som beboer, at man møder nogle medarbejdere, der virkelig vil det.«
Nu begynder anden halvleg
Med huset klar begynder det, formanden kalder anden halvleg: at få beboere ind og skabe en hverdag.
Hårby Friplejehjem er en selvejende institution, og økonomien skal hænge sammen. I begyndelsen vil indtægterne ikke kunne dække udgifterne. Udfordringen er at holde underskuddet nede, mens boligerne fyldes, så hjemmet ikke får for stor en økonomisk byrde med sig fra starten. Målet er, at alle 30 boliger er fyldt 1. marts næste år.
Men indflytningerne må ikke blive et hastværk, understreger Søren Erik Pedersen. Det skal være en god oplevelse at komme til sit nye hjem.
På længere sigt håber han på en venteliste. Vejen dertil går ifølge både ham og forstanderen gennem beboere og pårørende, der har gode oplevelser og fortæller andre om dem.
Spurgt om sit råd til andre, der står på tærsklen til et lignende projekt, siger Søren Erik Pedersen:
»Selvfølgelig har der været bøvl undervejs og mange bump, men man kan sige, at det bestemt også har været indsatsen værd.«
»Så bare klø på!«