Fortsæt til indhold

Trehøje – naturens vidunder

Samfund
Klumme af René Vadstrup

Trehøje er centralt beliggende i Mols Bjerge.

De tre store fortløbende bronzealderhøje har givet navn til området, der rummer en gruppe på i alt 22 gravhøje. Sceneriet minder mig lidt om Pyramiderne i Giza, hvis man abstraherer fra de geometriske former og udfordringerne ved at forcere toppene. Den højeste af gravene på Trehøje er 127 meter. Et fantastisk 360 graders vue bringer synet helt ud til Aarhus, Samsø og dele af Sjælland. Det er derfor naturligt nok blevet ét af Syddjurs mest attraktive og populære udflugtsmål. Enkelte pseudo-naturelskere påstår endda hårdnakket i klart vejr at kunne spotte Skovtårnet ved Slagelse og Malmøs Rådhustårn. Her vil jeg nok mene, at fantasien til en vis grad overskrider virkeligheden, selvom jeg til stadighed vil påstå, at virkeligheden i min verden er fantasiens største udfordring. Men der skal trods alt også levnes plads til lidt fornuft midt i al romantikken.

Foto Rene Vadstrup

Igen kørte jeg en tur til Trehøje i Mols Bjerge for at bestige og ”omfavne” de tre smukke 3000 år gamle Bronzealderhøje. Det har jeg gjort flere gange om året de seneste 50 år og forventer også at gøre det de kommende 50 år, om Gud og slidgigten vil se i nåde til en drømmer, der er blevet hvirvlet ind i sit livsefterårs omfavnende spind.

Foto: René Vadstrup

Trehøje er det kunstværk, ”Den Senbaltiske Istid” for mere end 14.000 år siden efterlod som et kosteligt naturminde. Hver gang jeg nærmer mig de smukke høje, bliver jeg ganske ydmyg. Indimellem mærker jeg også en tåre presse sig gennem min tårekanal for senere at trille ned ad kinden og lande på den øverste del af mit voluminøse ”fremskudte dige”. Tidligere var tårefaldet mere dramatisk, da det landede nede på mine dengang højt besungne muskuløse lårregioner. Men som jeg bliver også tårerne ældre og tåler ikke længere de voldsomme frie fald uden alvorlige følgevirkninger. Så på den måde har Gud været forudseende og taget hånd om mit liv ved at lade legemet vokse successivt med alderen.

Foto: René Vadstrup

Trehøje er smuk og charmerende på alle årstider. Min kærlighed til højene kan jeg aldrig skjule. Håber, at nedenstående digt vil synliggøre de følelser, jeg til stadighed har for dette guddommelige naturens mesterværk:

Mit elskede Trehøje

Allerskønneste Trehøje

du fortryller min sjæl og blænder mit øje.

Du fortidens stolte minde

blev skabt af jorden som naturens kvinde,

der smukt hviler på istidens stenede leje,

dækket af lyng, ranunkel og akeleje.

Jeg kan ej ret få dig ud af mit sind,

når jeg mærker din friske duft kysse min kind.

Er min kærlighed ej andet end fantasiens værk,

vil jeg dog stadig for evigt elske dig inderligt og stærk.