Fortsæt til indhold

Danmark har råd til nye krigsskibe. Men åbenbart ikke til det gamle

Fregatten Jylland har overlevet krige, konger og mere end 160 års danmarkshistorie. Nu er dens fremtid igen overladt til finanslovens politiske spil. Nationale klenodier fortjener andet end fireårige nådegaver.

Samfund

Vi er i gang med den største militære oprustning i nyere tid. Der skal købes, købes, købes: våben, ammunition, kampfly og krigsskibe for beløb, der for få år siden sikkert kunne få daværende finansminister Nicolai Wammen til at længes hjem til den trods alt mindre komplekse kommunekasse i Aarhus. Men det er nødvendigt.

Midt i alle milliarderne kan regeringen tilsyneladende ikke finde de knap fire millioner, der skal til for at bevare et af de få krigsskibe, vi allerede har: Fregatten Jylland. Skibet i Ebeltoft, der har overlevet krigen i 1864, to verdenskrige, skiftende konger og mere end 160 års dansk historie, overlever måske ikke den aktuelle kulturpolitik.

Da Jacob Haugaard blev valgt til Folketinget i 1994, var det bl.a. på en politik om at gøre Fregatten Jylland kampklar. I dag er det en hel egn, der kæmper for dens overlevelse. Det burde være flere. Fregatten blev søsat i 1860 og var fire år senere med i slaget ved Helgoland, en af de få danske militære sejre i en krig, der endte med at gøre Danmark væsentligt mindre. Senere blev Fregatten Jylland til kongeskib. Og når det ligger i Ebeltoft, er den ikke kun til pynt. Fregatten er et stykke Danmarkshistorie, man kan mærke, dufte og gå ombord i.

Det er en af pointerne ved væsentlig kulturarv, at den ikke kun skal beundres på afstand, men fortælle en levende historie om os. Man kan læse nok så meget om 1864, men det er noget andet at stå på dækket af Jylland og forsøge at forestille sig livet om bord, kanonernes brag og de mennesker, der dengang drog i krig for Danmark.

For Ebeltoft er Fregatten Jylland samtidig langt mere end et historisk, maritimt mindesmærke. Det er et vartegn og en del af byens identitet, der trækker turister og deres penge til overnatningssteder, restauranter og andre attraktioner i området. Ebeltoft har været en god havn for Fregatten Jylland. Men skibet er ikke mere Ebeltofts ejendom, end Dybbøl Mølle er Sønderborgs eller Kronborg er Helsingørs. Det understreger den nationale betydning, som burde ledsages af national opmærksomhed, ja mere end det: Fregatten Jylland er en sjælden bevaret repræsentant for en hel epoke i europæisk søkrigshistorie.

Derfor er det mildt sagt uhensigtsmæssigt og alt for usikkert, at bevarelsen af et nationalt klenodie skal afhænge af de lokale kræfter, der i øjeblikket kæmper ekstraordinært og af fireårige finanslovsbevillinger. Fregatten Jylland har brug for pengene. Træ rådner også mellem finanslovsforhandlingerne.

Det er ikke ethvert gammelt skib, enhver lokal attraktion eller kulturinstitution, der har krav på at blive holdt i live af staten, men der er også forskel på at støtte en aktivitet og på at bevare noget uerstatteligt. Som socialdemokratisk statsminister kunne Thorvald Stauning se en national værdi i at bevare fregatten. Det var endda i 1930’erne, hvor Danmark havde andet end krigsskibe at bekymre sig om. I dag bruger vi mange penge på Forsvaret, og godt for det. Men det er også værd at bruge lidt krudt på, hvad det er, vi forsvarer: Den fælles kulturarv.

Krig og kulturarv er alvorlige sager, der fortjener mere end den komedie, der altid udspiller sig, når folketingspolitikere i sidste øjeblik kan fremstå som de redningsmænd, der fandt lidt ekstra i finansloven. Man kan kun håbe, at Fregatten Jylland bliver reddet i sidste øjeblik. Men et skib, der har overlevet 1864, burde ikke hvert fjerde år frygte Christiansborg mere end den østrigsk-preussiske flåde.