Fortsæt til indhold

Efter hærværk, trusler, skinner i kilometervis og 10.000 sveller: Nu er Aarhus H en realitet

Den historiske ombygning af Aarhus Hovedbanegård nåede endestationen den 30. oktober 2026.

Samfund

De sidste spor og perroner på Aarhus Hovedbanegård genåbnede fredag 30. oktober, seks uger før planlagt.

På knap to år har Banedanmark og selskabets entreprenører udskiftet 22 kilometer skinner, håndteret omkring 10.000 sveller og brugt næsten 35.000 ton nye skærver, oplyser Banedanmark i en pressemeddelelse.

Undervejs viste det sig, at perronerne med en samlet længde på omkring én kilometer skulle udskiftes eller bygges helt om. Planen havde ellers været at sætte dem i stand.

»Én kilometer svarer til cirka 10 fodboldbaner lagt på række. Så det medførte en kæmpe udfordring for os i projektet, at vi ikke kunne istandsætte perronerne som forventet, men skulle udskifte eller totalombygge dem. Det havde vi ikke nogen udførelsesplan eller materialeplan for,« fortæller projektchef Helle Thambo.

»Alligevel lykkedes vi med at komme i mål og endte endda med at genåbne Aarhus H seks uger før tid, fordi alle parter i projektet gik med ind i løsningen.«

Arbejdet omfattede også flere broer ved Kongsvang i Viby og ved De Tre Broer over Aarhus Å. Syd for Haveforeningen Bakkevang blev en jernbanebro fjernet, så to spor nu løber ved siden af hinanden, hvor de før krydsede i hvert sit niveau.

I alt blev der i forbindelse med de større bro- og konstruktionsarbejder nedrammet ikke mindre end 6.000 kvadratmeter spunsvægge i jorden omkring broerne for at stabilisere konstruktionerne.

Mens arbejdet stod på omkring container-byen og kulturstedet Volume Village på Thomas Koppels Gade, så det i første omgang ud til, at området måtte lade livet, så Banedanmark kunne opføre en byggeplads på stedet.

»Her talte vi med Aarhus Kommune og tilbød at rykke vores byggeplads lidt, så Volume Village og musikmiljøet også kunne blive derude.«

Trusler og hærværk

Aarhus H-projektet stødte i starten på enkelte tilfælde af lokal modstand, blandt andet i forbindelse med en nødvendig spærring af adgang til Brabrandstien, der skulle beskytte folk mod de store arbejdsmaskiner på den nærliggende byggeplads.

Det resulterede eksempelvis i hærværk og trusler mod medarbejdere, hvor politiet måtte involveres.

Her gik Helle Thambo i dialog med de utilfredse naboer, gg det lykkedes faktisk at få ro på situationen og få skabt en fælles forståelse af, hvorfor sikkerhedstiltagene var nødvendige.

Banedanmark er nu gået i gang med at forberede elektrificeringen af banen gennem Aarhus i 2027. Det kræver omkring 500 kørestrømsmaster og 28 kilometer køretråd.