Fortsæt til indhold

Birgit fra Matas har set Ebeltofts kunder forandre sig: »Vi har så travlt – men hvad er det egentlig, vi har travlt med?«

Kunderne er blevet mere prisbevidste, telefonen fylder mere og stadig mere handel foregår på nettet. Men i Matas i Ebeltoft oplever Birgit også en modbevægelse: Behovet for personlig service, rådgivning og den lokale samtale er ikke forsvundet.

Samfund
sra

Hvis væggene i Matas i Ebeltoft kunne tale, ville Birgit M. Pedersen formentlig blive en smule nervøs. For der er blevet fortalt lidt af hvert mellem hylderne gennem årene: Om huden, der pludselig driller. Håret, der ikke længere vil det samme som før. Den helt rigtige gave til ægtefællen. Men også om børnene, ægteskabet, sygdommen, bekymringerne og livet.

»Det her skal også være et frirum. Folk skal kunne åbne sig og fortælle om deres reelle problemer. Vi har næsten en slags tavshedspligt. I gamle dage var vi lidt som Ebeltoft Folketidende,« fortæller Birgit M. Pedersen med et grin i en pressemeddelelse fra Matas Group.

Hun har arbejdet i Matas i 35 år og har derfor haft første parket til en detailhandel og til en by i stor forandring.

I dag kan kunderne på få sekunder sammenligne produkter og priser på telefonen og bestille næsten hvad som helst fra sofaen. Og det har ændret detailhandlen fundamentalt.

»Kunderne er blevet mere prisbevidste, og det er blevet sværere at holde på dem. Men jeg tror faktisk, at noget er ved at vende igen. For her kan kunderne få noget, de ikke kan få digitalt. Man kan ikke sanse, føle, røre og opleve på samme måde gennem en skærm.«

For Birgit M. Pedersen betyder det, at den fysiske butik skal være meget mere end et sted, hvor varer står på hylder.

»Vi skal hjælpe kunderne. Den lokale samtale og rådgivningen skal gøre forskellen. Jeg vil gerne behandle kunderne på samme måde, som jeg selv gerne vil behandles.«

En lille butik med 60.000 muligheder

Selvom Matas i Ebeltoft blot breder sig over 93 kvadratmeter, så er den relativt klejne størrelse på ingen måde et udtryk for, at kunderne er begrænset til de produkter, der fysisk kan stå på hylderne. Birgit og kollegerne kan faktisk hjælpe med omkring 60.000 forskellige varer, som blandt andet kan bestilles til butikken eller leveres direkte hjem til kunderne.

Det er især nyttigt i sommerhalvåret, når Ebeltoft fyldes med feriegæster:

»Hvis vi ikke har det, kunden leder efter, kan vi som regel skaffe det meget hurtigt. Vi ser det især om sommeren, hvor turister kommer ind og mangler noget, og så kan de hente det dagen efter. Det fungerer virkelig godt,« konstaterer Birgit M. Pedersen nøgternt og understreger, at teknologien også har ændret arbejdet bag kulisserne.

Tidligere skulle leverancer kontrolleres manuelt, varer krydses af på sedler, bestillinger laves og priser sættes på varerne. I dag foregår langt mere automatisk.

Når Birgit M. Pedersen skal forklare, hvorfor nogle kunder bliver ved med at vende tilbage, begynder hun ikke med produkterne. Hun begynder med medarbejderne.

»Hvis det ikke er for pigerne ude i butikkerne, så sker der ikke noget.«

Derfor ser hun det også som sin opgave at skabe en arbejdsplads, hvor kollegerne har lyst til at være.

»Når vi er sammen så mange timer, skal vi også have det godt sammen. Så vi har højt til loftet og et meget stærkt sammenhold,« påpeger hun og afslører samtidig, at hun gerne bager til kollegerne, så længe der altid er plads til både grin og alvor.

»Min tilgang er, at hvis medarbejderne har det godt, så smitter det af på stemningen i butikken. Og den stemning kan kunderne mærke.«

Efter mange år ansigt til ansigt med kunderne synes Birgit ikke kun, at vores måde at handle på har ændret sig. Det har vores måde at leve på også.

»Vi er nok ikke så sociale, som vi var tidligere. Før i tiden havde man gæster til middag i weekenden. Nu lever vi mere i hver vores boble. Telefonen fylder meget, og jeg tænker nogle gange: Hvad er det egentlig, vi har så travlt med?« spørger hun retorisk og fortæller, at hendes egne børn er flyttet hjemmefra, så egentlig burde hun selv have fået mere tid.

»Men det har jeg ikke. Det er underligt,« siger hun.

Måske er det også derfor, hun stadig holder så meget af de små samtaler, der opstår i butikken. For midt i en stadig mere digital hverdag er der stadig steder, hvor mennesker mødes ansigt til ansigt. Hvor man kan se, dufte og mærke produkterne. Hvor man kan spørge nogen, der kender dem. Og hvor samtalen nogle gange ender et helt andet sted, end den begyndte.

»Jeg har aldrig prøvet at være ked af eller træt af at skulle på arbejde. Det her er det rigtige job for mig. Jeg vil bare gerne have, at kunderne går ud ad døren med en god oplevelse. Det er jo i virkeligheden det hele, det handler om.«