Det røde murstenshus gemmer på et bombardement af sanserne »Når folk først finder os, så bliver de simpelthen så overraskede«
36 kunstnere har slået sig sammen i den nye forening Kunstnergården Mols i Vrinners. Her er en overflod af unikke kunstværker og brugskunst at gå på opdagelse i.
Udefra er der ikke meget, der røber, hvad der venter på den anden side af døren.
Det er en lang rød murstensbygning. Ganske undseelig og uden de store udskejelser.
Sådan en man godt kunne køre på daglig basis i årevis uden at lægge mærke til den.
Så træder man ind ad døren til nærmest et sanse-overfald.
Øjnene når dårligt at stille skarpt på en skulptur, før et maleri længere henne i hallen stjæler opmærksomheden. Der er små og store figurer og garn i farver. Og mens man endnu prøver at få overblik over det hele, får man øje på et farverigt silketøj, som også er værd at kigge nærmere på.
Der er billedkunst og skulpturer i sten og træ, og der er papirkunst og lys og genbrugsting hentet hjem fra Frankrig, og der er keramik, og der er...
Gitte Klausen og Helle Nørgaard kommer slentrende igennem lokalet, og deres smil fortæller, at det ikke er helt ukendt for dem, at folk bliver overvældede og overraskede, når de træder ind i Kunstnergården Mols.
»Når folk først finder os, så bliver de simpelthen så overraskede,« konstaterer Gitte Klausen med et grin.
Hun og Helle Nørgaard er begge kunstnere, og så er de bestyrelsesmedlemmer i Kunstnergården Mols, som 1. september blev dannet som en forening.
I mange år stod der August Art på skiltet ude ved vejen efter Britt Marit August, som startede stedet op og også var indehaver.
Da årets påskeudstilling var overstået, fik kunstnerne i Vrinners en besked, der krævede lidt mere af dem end at finde en ledig dag i vagtplanen.
Britt Marit August ville gå på pension. Hun havde i sin tid åbnet August Art med tre-fire udstillere og siden taget mere og mere af laden i brug. Nu var det op til kunstnerne, om der fortsat skulle være et sted i Vrinners, hvor de kunne vise deres ting frem.
(Nederst i denne artikel finder du et billedgalleri med mange af de stande, man kan opleve i Kunstnergården Mols)
De ville gerne fortsætte, fortæller Gitte Klausen og Helle Nørgaard.
Sammen med Britt Marit August fandt de frem til en dato for overtagelsen. Den 1. september skulle kunstnerne selv stå for driften. Inden da skulle de have en ny lejekontrakt på plads med gårdens ejere og skaffe penge til et indskud. For selv om laden var fuld af kunstnere, der hver især betalte for deres plads, havde de ingen fælles kasse med penge til den slags.
»Så alt det skulle vi finde ud af. Og bestyrelse og generalforsamling og hele svineriet. Og finde ud af, hvem skulle gøre hvad og hvornår,« lyder det fra Gitte Klausen og Helle Nørgaard.
Større ejerskab
Nu er foreningen indrettet således, at der er to kunstnere på vagt ad gangen, når laden holder åbent fredag, lørdag og søndag fra klokken 11 til 16. I skoleferierne kan man også kigge ind på hverdage.
Finder man noget, man gerne vil have med hjem, betaler man med MobilePay direkte til den enkelte udstiller.
Nogle har en hel stand, andre deles om en, og for andre igen er en reol rigeligt.
Gitte Klausen og Helle Nørgaard fortæller, at det har det gjort en forskel at gå fra at have hver sin stand i laden til at være mere i beslutningerne om, hvad der skal ske i hele huset.
Det mærker de blandt andet på de dage, hvor de egentlig har fri. For jo mere arbejde de selv har lagt i stedet, desto mere lyst har de også fået til at komme derover.
Med retten til at bestemme følger så den opgave at blive enige. Det kom blandt andet på prøve, da der skulle købes møbler til caféen. For hører en sofa overhovedet hjemme et sted, hvor folk kommer for at drikke kaffe? Det var der delte meninger om i den nye bestyrelse.
»Der var en vild diskussion, om vi skulle have en sofa eller ej. Det var der da heldigvis flertal for, og så købte jeg den bare,« konstaterer Gitte Klausen med et grin.
Den nye café er da også hurtigt blevet lidt af et hjerte i Kunstnergården Mols.
For de besøgende kan det være tiltrængt med et lille hvil og en kop kaffe, når man har været rundt mellem standene, og så havde kunstnerne også sig selv i tankerne, da de indrettede caféen.
Med hver sin stand kan 36 mennesker godt have deres daglige gang under samme tag og alligevel mangle et sted at sætte sig sammen. Det har de fået nu.
Caféen er således også blevet endnu et lille udstillingsvindue, idet kopperne blandt andet er stillet til rådighed af keramikerne, mens her også er indrettet med kopreoler af trædrejeren og malerier fra de forskellige billedkunstnere.
Herfra kan man også være heldig at observere nogle af kunstnerne i aktion.
Oplev kunstnere i arbejde
Det er således også et af formålene, at Kunstnergården Mols kan fungere som værksted eller atelier. Kunstnerne har egen nøgle, så de kan komme og gå, som det passer dem, men i åbningstiden er der altså også nogle gange mulighed for at se malerne svinge penslen eller se den gamle spinderokke i gang, når der laves garn.
»Det er også noget af det, vi gerne vil. Vi vil gerne vise os frem, så Kunstnergården skal ikke være et fint sted. Det er ikke et galleri. Det er et arbejdende værksted. Så man kan se, at vi er her og arbejder,« forklarer Gitte Klausen og Helle Nørgaard.
En vagt i Kunstnergården kan også gå hen og koste lidt. Det ved Gitte Klausen og Helle Nørgaard fra deres egne ture rundt mellem standene, når man falder for et smykke eller et krus og ender med at have lidt mere med hjem, end man kom med.
»Man bliver tit fristet,« konstaterer de.
Det gør gæsterne i Kunstergården Mols heldigvis også.
Og falder man for en af fristelserne, er selv posen værd at kigge nærmere på. Den har kunstnerne nemlig også lavet.
De mødes om en rulle genbrugspapir, maler, klipper, folder og limer både større bæreposer og helt ned til den lille pose, der lige kan rumme et smykke.
»Og så er det bare megahyggeligt, når vi mødes om det og maler løs. Det siger rigtig meget om det fællesskab, vi har fået, så vi er bare virkelig glade for, hvor vi er nu som Kunstnergården Mols,« fastslår Gitte Klausen og Helle Nørgaard.