Grundfos Foundation er med til at finansiere nyt ungetilbud
Danmarks Headspace nr. 42 er åbnet i Rønde. Direktør fastslår, at frivilligheden er drivkraften.
Unge i Syddjurs har fået et nyt fristed midt på Hovedgaden i Rønde.
I Headspace Syddjurs kan man komme, uanset om man kæmper med kærestesorg, uro i hovedet eller svære psykiske problemer – og man behøver ikke engang kunne sætte ord på, hvad der er galt.
Ved åbningen talte Din Avis Syddjurs med centerchef Anders Friche og direktør i Headspace Danmark, Trine Hammershøy, om forventningerne til det nye tilbud.
Nyt fristed for unge
– Hvad kommer det til at betyde for unge i Syddjurs, at Headspace nu har åbnet et kontor i kommunen?
Anders Friche: »Det kommer til at betyde, at de nu har et sted, hvor de kan gå hen, når de selv oplever et behov. At de kan få den hjælp, de selv efterspørger og støtte til at nå hen til de mål, de selv sætter.«
»Headspace er et sundhedsfremmende tilbud. Vi skal understøtte de unge på deres rejse til at finde ud af: Hvem er jeg? Hvad er det, jeg skal med mit liv, og hvor er det, jeg gerne vil hen?«
Frivillighed i centrum
– Headspace er opstået nedefra som organisation – bottom-up, som det hedder på moderne dansk. Er Headspace fortsat det i takt med, at I fylder mere og mere på landsplan?
Trine Hammershøy: »Vi startede i 2013 med seks centre og har i dag 42 centre, hvor Headspace Syddjurs er nummer 42. Så vi er vokset rigtig meget, men Headspace er vokset nedefra, for vi baserer Headspace på få faglige medarbejdere i hvert center og mange frivillige. Også mange frivillige, som måske kan genkende noget af det, de unge kommer med, fra dem selv.«
»Så ja, det er bottom-up, og vi ser over 100.000 unge hvert år i Headspace. Både dem, der kommer i rådgivningen, men også ude på skolerne, hvor Headspace kommer og laver aktiviteter sammen med de unge.«
Blankt papir, åbne ører
– Hvad er det, Headspace kan sammenlignet med, hvad andre lignende centre eller organisationer ikke kan?
Anders Friche: »Der er flere ting, som gør os unikke. Det er primært frivilligheden, som kan noget særligt, og samarbejdet med de unge. Nu nævner du, at vi hele tiden vokser som organisation, og det gør vi jo, fordi vi har de unge for øje. Vi udvider administrativt og geografisk, når vi kan se, at det giver mening.«
»Den primære opgave, vi som medarbejdere har i Headspace, er at understøtte frivilligheden og sørge for de rammer, der skal til, for at den kan blomstre.«
»Den anden ting er det intense samarbejde, vi har med de kommuner, hvor der er medarbejdere – i dette tilfælde Syddjurs – som bruger en del af deres arbejdstid her i huset. Det hjælper os til at se sammenhængskraften, det hjælper os til at se, hvordan vi kan hjælpe de unge bedst muligt.«
»Så tænker jeg også, at vi i praksis sidder med et blankt stykke papir på bordet – eller måske ikke engang med et stykke papir – når der kommer en ung i huset med et problem. Vi sidder med nogle ører og vil gerne lytte til de unge for at prøve at forstå den situation, som den unge står i, og så herfra hjælpe dem videre.«
Bro til psykiatrien
– Hvis det nu er større ting, som Headspace ikke kan løse, hvad gør I så?
Trine Hammershøy: »Det er vigtigt at sige, at Headspace bestemt ikke har svar på alle spørgsmål. Vi hjælper de unge i andre retninger, hvis vi føler, at der er noget på spil, som andre fagfolk skal ind over. Vi hjælper de unge med at komme til deres praktiserende læge, som kan hjælpe den unge mere, end vi kan i Headspace.«
»Det kan også være, at vi hjælper den unge videre til psykiatrien. Vi er brobyggere til psykiatrien.«
»Headspace er for alle unge. Lige fra ham eller hende, der har en kærestesorg, til unge, der har brug for psykiatrien.«
»Det vigtigste – og som mange unge opdager – er, at man bare kan gå ind her på rådgivningen. Man behøver ikke at definere, hvad det er for problemer. Nogle siger: ‘Jeg har så meget uro i mit hoved’. Derfor kunne jeg godt tænke mig at besøge Headspace. Så snakker vi med den unge om, hvad den uro kan være. Det kan være, at man har svært ved at komme i skole, det kan være, at man har ondt i maven, det kan være, at ens forældre er ved at blive skilt.«
»Vi gør det, som Anders siger, der giver mening for unge. Man kan komme én gang, og man kan komme 10 gange. Det bestemmer man helt selv.«
Første skridt kan svie
– Jeg kan forestille mig, at det for nogle unge vil være en barriere at træde over dørtrinnet til Headspace første gang. Hvordan sikrer I, at de kommer her?
Anders Friche: »Vi prøver at gøre det så nemt som muligt, og derfor har det arbejde, vi laver ude på skolerne, så stor værdi. Vi forsøger i alle sammenhænge at gøre opmærksom på, hvad Headspace er, så personer, der er omkring unge i hverdagen, hjælper de unge til at kigge vores vej. Vi ved godt, at det kan være svært at træde over dørtrinnet og sige: ‘Hej, jeg har det svært’.«
»Når det først er sket, så ved vi, at der siden er en kæmpe motivation hos de unge til at arbejde med sig selv. Det er en gave, når vi er nået så langt.«
Fonde og stat betaler
– Hvad er økonomien bag Headspace?
Trine Hammershøy: »Da vi startede i 2013, var det faktisk private fonde, der hjalp os rigtig meget. Det gør de stadigvæk.«
»Vi skylder at sige, at Headspace Syddjurs blandt andet er blevet til på baggrund af midler, vi har fået fra Grundfos Foundation, men også Rotary, der hjælper os.«
»I dag er det også sådan, at staten er inde og give en stor bevilling, så vi kan drifte vores centre. Og det gør de jo, fordi uanset om man bor i Skagen eller Gedser, så skal man som ung kunne gå ind i Headspace.«
»Man skal ikke tænke på, hvor man kommer fra eller bor. Man skal finde ud af, om den by, man er i nu, har et Headspace, som man kan gå ind i – og det sikrer de statslige penge.«