Fortsæt til indhold

Skanderborg, Ry og Hørning har flest kandidater

De mange håbefulde kandidater bor spredt i kommunen

112 kandidater stiller op til kommunalvalget i dag. Der skal vælges 29 i alt, så når alle stemmer i aften er talt op, så vil der være en del knuste byrådsdrømme.

Men indtil resultatet er kendt, så lever håbet for alle 112 kandidater, der er opstillet i Skanderborg Kommune.

Skanderborg har flest

De fleste kandidater bor i Skanderborg, som jo også er kommunens største by. 24 kandidater bor her, blandt andet to spidskandidater. Det er Martin Frausing Poulsen fra Dansk Folkeparti og Mirra Issa Block fra Alternativet.

Men Ry har flere spidser

I Ry bor 16 af de opstillede kandidater, heraf fire af spidskandidaterne, nemlig Jens Szabo fra Venstre, Claus Leick fra SF, Thomas Cordtz fra Konservative og den helt nyopstillede Karina Kirk fra Nye Borgerlige.

Hørning og Galten

I Hørning bor 13 kandidater, og en enkelt af dem spidskandidat. Det er Hanne Stender Damkjær, som stiller op på egen liste.

Galten har syv kandidater, og her bor Tage Nielsen, der er spidskandidat for Radikale Venstre

Flere med fem kandidater

I Gl. Rye bor fem kandidater, og de har også en spidskandidat boende. Den siddende borgmester Frands Fischer bor her.

Stilling rummer også fem kandidater. Ingen af dem er dog spidskandidat.

I Låsby bor Peter Kjær, der spidskandidat for Enhedslisten - De Rød Grønne. Der er ialt fem kandidater til byrådsvalget der bor i Låsby.

I Galten Skovby bor der også fem kandidater, og her finder vi den sidste spidskandidat. Det er Carsten Bach fra Liberal Alliance.

Resten af kandidaterne fordeler sig med få eller kun en kandidat på følgende byer:

Herskind: 2

Voerladegård: 2

Stjær: 4

Skovby: 3

Alken: 1

Veng: 2

Tebstrup: 3

Sjelle: 1

Virring: 2

Nørre Vissing: 2

Gram: 2

Brørup: 1

Vitved: 2

Gjesing: 1

Ris: 1

Hylke: 1

Javngyde: 1

Svejstrup: 1