Rød havde blandet blod. Blå sammenhold kun noget vi leger

Sofavælgerne er ikke længere det største parti i Syddjurs Byråd.

De blev denne gang overhalet af Socialdemokratiet, som med 28,1 pct. af stemmerne overhalede sofavælgerne, der måtte nøjes med 27,3 pct. på andenpladsen.

Venstre følger efter med 19,1 pct. af stemmerne.

Det mest positive ved kommunalvalget er, at det lykkedes at minimere antallet af sofavælgere og få flere til valgurnerne.

Tirsdag 18. november afgav 25.763 Syddjurs-vælgere deres stemme, svarende til en stemmeprocent på 72,68 mod 71,06 i 2021. Det er en fremgang på 1,62 procentpoint. Lille, men den er der.

Spørgsmålet om, hvorfor hele 27,3 pct. af vælgerne i Syddjurs ikke finder nogen anledning til at stemme, står dog fortsat ubesvaret?

Glædeligt er det også, at en række nye navne blev valgt ind i det nye byråd. Hele 13, hvoraf to af de nyvalgte har prøvet turen før.

Spindesiden er stærkere repræsenteret end nogensinde med hele 12 kvinder.

Man kan med rette nære store forventninger til de nyvalgte. Flere har i deres arbejde og deres måde at angribe valgkampen vist, at de har noget på hjerte og ikke stikker op for bollemælk.

Ellers var KV25 et af de mere forudsigelige valg.

Med valgforbundet mellem Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Alternativet viste ’de røde’ tidligt, at de havde en plan, som de fulgte fra start til slut uden at vakle.

Det blev kvartetten belønnet for i samlet flok. Den kan nu tælle til 14 uden at skulle tælle Radikale Venstre med.

Netop Radikale Venstre har et nærmest anarkistisk forhold til planlægning og virkede meget lidt velforberedte. Partiet rummer ellers skarpe og dygtige meningsdannere i rækkerne, men de blev sluppet løs alt for sent og uden mål og med.

Den blå sides forsøg på at spille som et hold og en enhed kunne de fleste vælgere hurtigt se var ren overflade og noget vi leger. Da man ikke kunne enes om et stort valgforbund, stod det klart, at hovedparten af de involverede udelukkende havde deres egen genvalg og positionering i tankerne fremfor et borgmesterskifte. Venstres Christoffer Pedersen var kun i Venstres egne øjne, plus Liberal Alliances, et bedre borgmestervalg end Michael Stegger Jensen.

Det blev udstillet på selve valgaftenen. Her krakelerede det blå sammenhold for åbent tæppe, og Venstre, som trods alt gjorde et forsøg, men alt for naivt, på at holde ’de blå’ sammen, måtte se, at de blev efterladt uden for forhandlingslokalet for så siden ydmygende at blive tilbudt formandsposten i Sundheds- og ældreudvalget.

Det sagde Venstre overraskende ja tak til. Hvorfor er fortsat svært at forstå?

Danmarksdemokraterne, men også Konservative, havde under valgkampen talt nærmest højstemt om, hvor synd det er for de ældre i kommunen, og hvor meget der skal tilføres området af penge.

Endnu engang blev man mindet om, at ældreområdet, trods dets tyngde, er det mest usexede tema i lokalpolitik, så det kan Venstre få at slås med i fire år mere. Vi andre partier skal nok tale varmt om de ældre og love guld og grønne skove, men der er altså andre emner, der er mere spændende og har større kendiseffekt.

Slutteligt kan det være, at en hårdtprøvet Mette Frederiksen skal blive et par dage i Syddjurs næste gang hun kommer trillende i en bus, der er længere end Langeland. I Syddjurs vinder Socialdemokratiet terræn med en politik, hvor hjertet sidder til venstre.

En ellers beskeden Michael Stegger Jensen sagde det højt ved vælgermødet på Fregatten: »Stop så med de skattelettelser, Mette Frederiksen.«

Underforstået, lad være med at gå til bal med de borgerlige. Gå tilbage til Socialdemokratiets idegrundlag og kerneværdier, som partiet er rundet af.