Fortsæt til indhold

Vinderkupon på 7 millioner kroner købt i Låsby

Kuponen var blevet købt på en tankstation og havde yderligere en gevinst på 60 kroner.

Skanderborg
ksa

Mon ikke den heldige vinder skulle tjekke kuponen en ekstra gang, for at sikre sig at det ikke var en aprilsnar, da lottotallene blev udtrukket lørdag?

Det var det ikke, og de 7 rigtige tal udløser en førstepræmiepulje på hele 7 millioner kroner.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Kuponen var blevet købt i Q8-Service i Låsby og havde yderligere en gevinst på 60 kroner. Vinderen kan derfor se frem til at få hele 7.000.060 skattefrie kroner ind på kontoen.

»Det er en stor glæde at være med til at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge. Vinder man et større beløb hos os, bliver man tilbudt særlig rådgivning, så vi sikrer, at man får en god start på livet som millionær – eller mangemillionær,« siger Malene Mølgaard, som er administrerende direktør i Danske Lotteri Spil.