Fortsæt til indhold

Vandt armbånd til Smukfest og tager mor på 87 år med

Skanderborg

Med udsolgt på alle hylder i Smukshoppen er der rift om billetter til Smukfest.

Det kunne vi sørme også godt mærke på Uge-Bladet Skanderborgs redaktion, da vi satte to lørdagsarmbånd på højkant i en konkurrence for de af vores læsere i Skanderborg Kommune, der også abonnerer på det daglige nyhedsbrev.

Lige knap 500 nåede at sende os en mail og deltage i konkurrencen, inden fristen udløb i morges klokken 8.

Nu har vi udtrukket en vinder og den heldige er Hanne Østergaard fra Skanderborg, der vil tage sin 87-årige mor med på Smukfest.

»Hun elsker Smukfest og hele stemningen omkring SMUK. Hun har været der flere gange, og nyder det,« skriver Hanne i sin mail til os.