Hornslet bokser udtaget til U19 EM i Montenegro
Victor Hoveling, Hornslet BK, skal repræsentere Danmark ved Europamesterskaberne i Montenegro, der afvikles i perioden 13.-24. oktober.
Tre danske boksere er med, når U19 Europamesterskaberne afvikles 13.-24. oktober i Budva, Montenegro.
En af de tre er talentfulde Victor Hoveling, Hornslet BK, der stiller op i 67 kg- .
Arne Lund Christensen, cheftræner i Hornslet BK, og papfar til Victor Hoveling deltager som coach sammen med den tidligere topbokser Rachid Idrissi, som selv har sin søn, Elias Idrissi, Herlev Boxing, med til mesterskaberne i klassen 60 kg-
Den tredje deltager er Sofie Rosshaug, Gilleleje Bokseklub, i klassen 52 kg-.
Byen Budva, hvor EM foregår, er et af Montenegros livligste sol- og baderejsemål.
Budva ligger ved kilometerlange strande i en bugt i Adriaterhavet. Her er både en smuk middelalderlig bykerne og moderne dele med hoteller, restauranter, små parker og shoppingarkader.