Sejr i A-klassen landevejscykling til Skanderborg rytter
bo
Lørdag blev der afviklet licensløb i den danske A-klasse i landevejscykling i Odder. Løbet bød på seks omgange a 25, 3 km og i alt 151,8 km. med passage over den klassiske stigning ved Pederstrup.
Team Sparekassen Vendsyssel rytterne Morten Gadgaard og Søren Vosgerau, begge fra Skanderborg, kom tidligt i løbet afsted i en seks-mandsgruppe.
Hen mod de sidste to omgange blev der i gruppen forceret i et forsøg på at komme af med flere af de andre ryttere. Med 42 km til mål lykkedes det Søren Vosgerau med hjælp fra Morten Gadgaard at komme alene afsted.
Søren Vosgerau holdt forfølgerne på afstand og kørte alene i mål med over et minut til de nærmeste forfølgere.